Fantastiske Fællesskaber: Den femte og sidste finalist bor i Årslev

Den femte nominering til årets finale til Fantastiske Fællesskaber er Polymeren fra Årslev. De arbejder med sundhed og lokalånden.

Der bliver smadret metalstænger ned i store dæk. Folk svinger med tov, kaster med bolde, tager armbøjninger, og så bliver der sludret en hulens masse. Det er det første, vi ser, da TV 2/Fyn træder ind i den kæmpefabrik, hvor de store bogstaver P, O, L, Y, M, E, R, E og N er indgraveret.

Polymeren ses her udefra
Polymeren ses her udefra
Foto: Anne Bejlegård List

Polymeren oser af frivillighed, gode idéer og masser af energi.

- Det kom virkelig bag på os, at vi er nomineret og er kommet i finalen. Megaovervældende for os alle sammen, og så er det jo egentlig en kæmpe anerkendelse til alle de frivillige, som arbejder så hårdt på at få det her til at fungere. Det betyder alverden, siger Anne Bejlegård List til TV 2/Fyn. 

quote Hvis vi vinder, skal vi have udbygget vores træningsfaciliteter. Der skal ikke være huller i væggene, dækkene skal ikke være sat sammen med tove og så videre. Vi skal have noget, der virker

Anne Bejlegård List, Polymeren

Fantastiske Fællesskaber er skabt i samarbejde mellem TV 2 Regionerne, Lokale og Anlægsfonden, Tuborgfondet og Made By Us.

Skaterhal

Udover den store hal, hvor folk dyrker en masse crossfit, er der også en stor skatehal, som udelukkende er blevet bygget op af Peter Rasmussen, som lokker folk til fra hele Fyn. Peter Rasmussen er frivillig og med i fællesskabet Polymeren.

- Det er efterhånden en af Danmarks bedste skatehaller. De frivillige har bygget den op med blod, sved og tårer og arbejdet på den i så lang tid. Det, der er så fedt, er, at den er bygget nærmest fra bunden udelukkende af håndkraft fra de her ildsjæle, siger Anne Bejlegård List.

- Alle, der synes, det er sjovt at skate, har noget at lave, når vejret er dårligt, eller når de bare har lyst. Skateboarding er en del af mig - jeg bliver aldrig voksen, og jeg vil virkelig gerne dele den glæde, med alle andre. Derfor valgte jeg at bygge den hal, siger Peter Rasmussen til TV 2/Fyn.

Hvis Polymeren skal vinde årets finale, så skal de bruge dine stemmer
Hvis Polymeren skal vinde årets finale, så skal de bruge dine stemmer
Foto: Kasper Eland Marquardtsen

Skriv FYN 5 til 1272 for at stemme på Polymeren

quote Det er efterhånden en af Danmarks bedste skatehaller. De frivillige har bygget den op med blod, sved og tårer og arbejdet på den i så lang tid.

Anne Bejlegård List, Polymeren

Polymeren er den sidste nominering ud af vores i alt fem finalister - og ønsker du, at de skal vinde finalen til årets Fantastiske Fællesskaber, så skal du sende en sms til 1272. hvori du skriver ‘FYN 5’. Pengepræmien lyder på 100.000 kroner, og hvis Polymeren vinder, skal fabrikken og faciliteterne opgraderes.

- Hvis vi vinder, skal vi have udbygget vores træningsfaciliteter. Der skal ikke være huller i væggene, dækkene skal ikke være sat sammen med tove og så videre. Vi skal have noget, der virker, siger Anne Bejlegård List. 

Udover opgraderinger vil formanden også lave arrangementer for byens borgere, som de alle sammen kan være fælles om.

Se hele indslaget med Polymeren her
Fotograf: Kasper Eland Marquardtsen

Oversigt

    Oversigt