I det fynske folks tjeneste

Den fynske Elvis udgiver fodbold-bog

06:18

Straffesparket er mytologisk, et umenneskeligt pres og samtidig smarte trick. Det har odenseaneren Henrik Busborg skrevet en bog om.

Det er noget nørderi Henrik Busborg har beskæftiget sig med det seneste års tid. Det indrømmer han gerne. Han er nemlig dykket ned - helt ned - i detaljen for at samle 12 mytologiske straffespark fra fodboldhistorien.

- Bogen er bygget op sådan, at der er 12 historiske nedslag, hvor straffesparket betød noget ganske særligt - og har betydet noget ganske særligt for mig, forklarer Henrik Busborg til TV 2/Fyn om sin bog "Straffe!".

Et af de straffespark, som har været skelsættende for Henrik Busborg er Kim Christoftes straffespark mod Holland i EM-semifinalen i 1992 - det år, hvor Danmark blev Europamester med en 2-0-sejr over Tyskland i finalen på mål af John "Faxe" Jensen i det 18. minut og Kim Vilfort i det 78. minut.

- Helt arrogant med kort tilløb, og i øvrigt med de ting der foregik op til han valgte sit korte tilløb, har han udklasseret og næsten nedgjort den hollandske målmand Van Breukelen. Det er rigtig, rigtig sigende om, hvad der er spil, forklarer Henrik Busborg, som udover forfatter også er Elvis-impersonator.

Udover Henry From og Kim Christofte, så er der berømte straffespark af blandt andre Preben Elkjær, Zinedine Zidane og David Beckham.

Se interviewet med Henrik Busborg herover, hvor du også får mulighed for at se eller gense Henry Froms legendariske tyggegummi-trick.

Ved du noget? Så send os et tip