Den fynske filmfond skydes i gang

Den fynske filmfond bliver nu til virkelighed. På fredag vil de ni sydfynske kommuner præsentere et filmprojekt, der gerne skulle skabe hundredvis af nye sydfynske arbejdspladser. Filmfonden satser på at få produceret 3-4 film på Sydfyn om året.

-

Efter flere års tilløb og masser af politiske og juridiske forhindringer bliver den fynske filmfond nu etableret. På fredag vil de ni sydfynske kommuner præsentere deres filmprojekt sammen med repræsentanter fra tv- og filmmiljøet i Danmark.

800 jobs
\"Med dette projekt skaber vi - i en startfase -grundlaget for tre til fire årlige danske spillefilmsproduktioner, \" siger Egebjergs borgmester Poul Weber(V).

I Sverige har en lignende filmfond skabt omkring 800 nye arbejdspladser inden for flere forskellige brancher.

De involverede kommuner i filmfonden er Svendborg, Gudme, Egebjerg, Faaborg, Marstal, Ærøskøbing, Tranekær, Rudkøbing og Sydlangeland.

I følge kommunerne er der blevet ansat en kendt og professionel filmmand, der skal stå i spidsen for filmfonden, men kommunerne vil først afsløre frontfigurens navn på fredag.

Oversigt

    Oversigt