I det fynske folks tjeneste

Den Fynske Landsby må ikke give smagsprøver

[size=2][/size]Den Fynske Landsby i Odense lukker for smagsprøver til gæsterne. Turistattraktionen skal have tilladelse fra Fødevarestyrelsen.

Sommerens mange gæster i Den Fynske Landsby i Odense må undvære en stor del af oplevelsen.

Sommerens mange gæster i Den Fynske Landsby i Odense må undvære en stor del af oplevelsen.

Fødevarestyrelsen har givet den fynske turistattraktion et vink med en vognstang, og nu har det levende museum opgivet de ellers så populære smagsprøver fra tidlige tiders landbrugsproduktioner, skriver Fyns Amts Avis.

- Vi har været i kontakt med Fødevarestyrelsen, som har fortalt os, at vi skal tilmeldes Smiley-ordningen og have en tilladelse, hvis vi skal byde gæsterne på smagsprøver, siger museumschef i Odense Bys Museer, Torben Grøngaard Jeppesen.

Torben Grøngaard Jeppesen lægger vægt på, at museet som en offentlig institution følger alle regler - men han lægger heller ikke skjul på, at smagsprøverne en vigtig del af gæsternes oplevelse i Den Fynske Landsby.

- Den nordiske fødevarekultur er en væsentlig del af museet, og det vil vi nødigt undvære, men når vi får sådan en henvendelse fra Fødevarestyrelsen, så er vi nødt til at klappe hesten, siger han.

Torben Grøngaard Jeppesen vil derfor straks efter sommerferien tage kontakt til Fødevarestyrelsen for at finde en løsning.

Der skal sandsynligvis indlægges rindende vand og indføres andre
hygiejnetiltag.

Den Fynske Landsby skal til næste år være vært for et stort nordisk madprojekt, og det satser Torben Grøngaard Jeppesen stadig på at gennemføre - med eller uden en smiley.