I det fynske folks tjeneste

Den fynske motorvej er snart helt åben

Den fynske motorvej bliver åbnet igen, fordi vejsaltet begynder at virke. Først åbnes i retning mod Jylland.

Snart er det muligt at benytte begge motorvejsspor over Fyn.

Efter det meste af dagen at have spærret det ene spor i begge retninger mellem afkørsel 52 og 53 er politiet og Vejdirektoratet parat til at give fri passage.

- Personalet er på vej derud, og der skulle gerne kunne åbnes inden for en times tid, siger Vejdirektoratets vagthavende Kristian Mody lidt efter klokken 20 onsdag aften.

Det er den stigende temperatur, der får myndighederne til at genåbne sporene. Tidligere på dagen har det været så koldt, at vejsaltet ikke har haft nogen effekt.

Først vil spærringerne blive taget ned i motorvejens vestgående retning.

- Det tager måske en time til halvanden i den retning, og så kører de over i østgående bagefter, siger Kristian Mody.

Onsdag aften fortsætter de lange bilkøer med sneglefart på Fyn-motorvejen, er meldingen fra Vejdirektoratet. Det skulle de genåbnede spor dog gerne ændre på i løbet af de næste timer.

- Bare trafikhastigheden holdes nede, lyder opfordringen fra Vejdirektoratet.

- Der skal ikke mere end ét enkelt uheld til, før det hele går i stå igen, siger vagthavende Kristian Mody.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.