I det fynske folks tjeneste

Den fynske roer Anne Lolk er udtaget til OL

Den fynske roer, Anne Lolk fra Svendborg er udtaget til OL i Rio sammen med Juliane Elander Rasmussen. Ambitionen er medaljer og gerne af guld.

Det er anden gang, Anne Lolk deltager i OL, mens makkeren, Juliane Elander Rasmussen, er med for fjerde gang.

Ved OL i London i 2012 blev parret nummer fire, men næste gang går de efter medaljer og gerne af guld, selvom de ved, at konkurrencen er hård.

- Vi ved, at det er en benhård klasse, så selvfølgelig handler det om en del held og præstationen på dagen, siger Juliane Elander Rasmussen.

Hun mener dog ikke det er urealistisk at nå målet.

- Det ville være dumt ikke at have en målsætning om at gøre det endnu bedre end i London, siger hun.

Parret begyndte samarbejdet op til OL i 2012.

Dengang gik en del af foreberedelserne på at omskole Anne Lolk fra kajak til roning.

Trods det opnåede de en fjerdeplads

Ved du noget? Så send os et tip