I det fynske folks tjeneste

Den nye Svendborgbane indviet med forsinkelser

Tirsdag åbnede den nye Svendborgbane efter et omfattende sporarbejde. Men det blev ikke lige den åbning, som DSB havde tænkt sig. Morgenen startede med aflysninger af en del tog og forsinkelser på resten.

-

Tirsdag åbnede den nye Svendborgbane efter et omfattende sporarbejde. Men det blev ikke lige den åbning, som DSB havde tænkt sig. Morgenen startede med aflysninger af en del tog og forsinkelser på resten.

I løbet af formiddagen er der sat busser ind mellem Svendborg og Stenstrup, hvor problemet er størst, mens resten af strækningen kører nogenlunde. Der har dog fortsat været en del forsinkelser.

Skinner skal sætte sig

\"De nye skinner skal have lov til at \"sætte sig\" - det er meget normalt at der vil være småforsinkelser,\" fortæller Susanne Lassen fra Banestyrelsen.
\"Grunden til at det gik så galt, som det gjorde i dag, er at et kabel, der leverer strøm til togenes signaler, er blevet gravet over,\" forklarer hun.

Der arbejdes på at reparere kablet så hurtigt som muligt, så togdriften kan blive mere regelmæssig. Der må dog stadig påregnes mindre forsinkelser på grund af de nye skinner.

Brandærgerligt

\"Det er bare brandærgerligt, at det lige sker i dag på åbningen af den nye Svendborgbane. Især fordi mange af vores faste kunder havde glædet sig til at kunne køre med de nye tog i stedet for busserne,\" siger Jens Skovgaard, der er salgskoordinator i DSB.  

Ved du noget? Så send os et tip