Den sidste tur: Allan Simonsen bisættes i dag

Racerkøreren Allan Simonsen bisættes fra Domkirken i Odense i dag.

Allan Simonsen mistede på tragisk vis livet i en kurve på Le Mans i forrige weekend. Aston Martin-raceren skred ud efter bare ni minutter - i dag skal han ud på den sidste rejse, når han bisættes fra Odense Domkirke.

- Jeg håber, at mange af hans venner og bekendte vil dukke op for at vise Allan den sidste respekt. Vi har i familien talt, om vi skulle have vores sorg i fred og bare samle den nærmeste familie til begravelsen. Men det har vi valgt ikke at gøre, har Allan Simonsens kæreste Carina Lundbye Hansen tidligere sagt til bt.dk.

Bisættelsen finder sted klokken 15.00 og foruden venner og familie har racer-kollegaerne Jan Magnusen og Thorkild Thyrring også meldt deres ankomst.

Allan Simonsen efterlader foruden kæresten Carina Lundbye Hansen også deres et-årige datter Mie-Mai.

Oversigt

    Oversigt