I det fynske folks tjeneste

Den sikreste festival nogensinde

Den 26. Midtfyns Festival bliver afviklet under et \"meget højt sikkerhedsniveau\". Sikkerheden er beskrevet og godkendt ned til mindste detalje af både festivalledelsen og politiet. Samtidig er der i år nye hegn foran rockscenen og mere og bedre uddannet personale.

-

Den 26. Midtfyns Festival bliver afviklet under et \"meget højt sikkerhedsniveau\". Sikkerheden er beskrevet og godkendt ned til mindste detalje af både festivalledelsen og politiet. Samtidig er der i år nye hegn foran rockscenen og mere og bedre uddannet personale.


Der er ikke taget nogen som helst chancer i år. Alle dele af Midtfyns Festivalens sikkerhedssystemer er beskrevet og godkendt. Svendborg Politi har hele vejen igennem været en aktiv part i opbygningen af årets sikkerhedssystem.


\"Vores samarbejde med politiet har været godt, og jeg  vurderer, at sikkerhedsniveauet i år er meget højt.\" siger Torben U. Larsen fra Festivalledelsen.


Nyt sikkerhedshegn


I forhold til sidste år har festivalen i år en anelse mere personale, og enkelte vagtgrupper har fået mere uddannelse. Men den store nyskabelse er sikkerhedshegnet foran rockscenen, der skal sikre at ingen bliver mast ved de store koncerter.


\"Det såkaldte mojo-hegn skal stå sin premiere til Melanie C koncerten tordag aften. Her vil vi sammen med politiet observere hvordan det virker. Det er et fleksibelt sikkerhedssystem, og hvis det ikke virker efter hensigten kan vi forstærke barrieren, og hvis det er \"overkill\" kan vi fjerne noget af det, \" forklarer Torben U. Larsen.


Evaluering efter festen


Derudover er alle kommunikationsveje og beredskabplaner blevet nedskrevet og gennemgået miniutiøst.


\"Det er den mest sikre festival nogensinde, selvom der ikke er sket det store i forhold til sidste år, \" siger Dennis Schmidt fra Svendborg Politi.


Han vil personligt være på festivalpladsen en god del af tiden, for at tjekke om de nye sikkerhedsprocedure fungerer efter hensigten.


Og når den 26. Midtfyns Festival på søndag forhåbentlig er veloverstået vil politiet og festivalledelsen gennemgå samtlige sikkerhedsaspekter endnu engang for at tjekke om noget kan gøres endnu bedre.