I det fynske folks tjeneste

Depressioner - en folkesygdom

-

-

I løbet af de næste ti år regner WHO med, at depressioner bliver den anden mest hyppige sygdom i verden - kun overgået af hjerte-kar-sygdomme.

Depressioner koster hvert år samfundet masser af penge, fordi den deprimerede risikerer at miste tilknytningen til arbejdspladsen og komme på sygedagpenge.


Karen Margrete Nielsen lider af tilbagevendende depressioner.

Samtidig har depressionen store omkostninger i familielivet - og den største omkostning kommer, hvis depressionen bliver så slem, at den deprimerede vælger at tage sit eget liv.

I netop dette øjeblik du læser denne artikel, går der i Danmark cirka 200.000 mennesker rundt med depressioner. Nogle af dem er lette - andre mere alvorlige. Man regner med, at 15-20 procent af befolkningen på et eller andet tidspunkt får en depression.

Lette depressioner

De lette depressioner kommer typisk efter en traumatisk oplevelse. Det kan være du mister dit job, manden vil skilles eller en nærtstående dør. De depressioner er \"naturlige\" i den forstand, at der kan findes en grund til det. De lette depressioner forsvinder ofte ved snak med gode venner eller familie eller behandles med samtaler hos lægen. Selvom det kan lyde mere \"ufarligt\", så kan lette depressioner også føre til selvmord, så de skal bestemt ikke undervurderes.

Alvorlige depressioner
De mere alvorlige depressioner kommer \"ud af det blå\". Det vil sige, at de ikke kan kobles sammen med en specifik hændelse.

De alvorlige depressioner skyldes en kemisk ubalance i hjernen. I hjernen løber en masse nerver, der giver vores krop besked om at for eksempel løfte vores arm eller vrikke med tåen.

Nervebanerne er afbrudt i små såkaldte synapse-spalter. For at signalerne kan springe over disse spalter udsendes et signalstof, der \"sætter\" sig ovre på den anden side af spalten, så signalet kan fortsætte i nervebanerne.

Ved alvorlige depressioner mangler patienten dette signalstof i hjernen. Det betyder, at signalerne ikke kan transporteres videre.

Men depressionen kan afhjælpes ved at tage antidepressive midler. Der går typisk fire til seks uger fra den deprimerede tager midlet til depressionen er helt væk.

De typiske tegn
Desværre er mange, der er ramt af depression slet ikke klar over, at det er det, der er galt. Det betyder, at mange går rundt med ubehandlede depressioner. Jo flere gange man får en depression og ikke bliver behandlet, jo værre bliver depressionerne. Derfor er det vigtigt at søge behandling.

Hvis du kan nikke genkendende til flere af disse tegn, så er det sandsynligt at du har en depression:

  • Nedtrykt, trist og i dårligt humør
  • Mindre lyst til at foretage sig noget. Mister interessen for ting, som man tidligere interesserede sig for
  • Bliver hurtigt træt og ikke har ret meget energi
  • Mindre selvtillid og lavere selvværdsfølelse end normalt
  • Lider af skyldfølelse og bebrejder sig selv urimeligt
  • Tanker om at det ville være bedre, hvis man var død, at der ikke findes nogen anden udvej end selvmord. Tanker eller planer om at begå selvmord
  • Problemer med at koncentrere sig eller oplever at man ikke kan tænke klart. Svært ved at læse avis - eller koncentrere sig om at se en film 
  • Træt om dagen 
  • Sover enten mere eller mindre end man plejer
  • Mister appetitten og taber sig 
  • Begynder at trøstespise og tager på

Hvis du mener, at du kunne lide af en depression - eller du kender en der udviser tegnene - så er det vigtigt at få en tid hos den praktiserende læge. Lægen kan afgøre om du blot har brug for samtaler eller om du har brug for antidepressiv medicin. Din tilstand kan skyldes andre ting, men lad lægen afgøre det.

Der findes flere samtalegrupper og foreninger, der hjælper folk med depression samt deres pårørende. På Fyn er der lokalafdelinger af DepressionsForeningen.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.