Der bliver igen brygget øl

Bryggeriarbejderne på Albani genoptog torsdag morgen arbejdet efter at have nedlagt arbejdet hele onsdagen. Medarbejderne håber, at lønforhandlingerne med ledelsen snarest vil blive genoptaget.

-

Bryggeriarbejderne på Albani genoptog torsdag morgen arbejdet efter at have nedlagt arbejdet hele onsdagen. Medarbejderne håber, at lønforhandlingerne med ledelsen snarest vil blive genoptaget.

De cirka 30 medarbejdere på dagsholdet besluttede efter et kort fagligt møde at genoptage arbejdet torsdag morgen, selvom arbejderne ikke har fået lovning på nye lønforhandlinger.

Men tillidsrepræsentanterne forventer, at ledelsen vil være imødekommende og indlede nye forhandlinger snarest. Medarbejderne er utilfredse med, at ledelsen kun vil give en lønforhøjelse på to en halv procent. Bryggeriarbejderne forlanger at få lønstigninger på 3,3 procent.

Oversigt

    Oversigt