I det fynske folks tjeneste

Fynsk folketingskandidat kritiserer enhed mod fup-ægteskaber

Fynsk folketingskandidat kritiserer enhed mod fup-ægteskaber: - Det overlever ikke, hvis ikke vi gør noget nu.

00:24

Bryllupsindustrien på Ærø er i krise. Søren Hillers vil i dialog, så det problemet kan fikses. Video: TV 2/FYN



Sidste år vedtog et flertal i Folketinget at gøre proformaægteskaber ulovlige. I samme ombæring valgte man at oprette en central enhed i Odense for prøvelse af ægteskaber, som står for at undersøge, at der ikke er foregår snyd, når udenlandske par rejser til Danmark for at blive gift.

Det er en meget, meget langsommelig styrelse der arbejder. Det gør det næsten umuligt at planlægge bryllupper på Ærø eller Langeland. Lige nu er ligger det der centraliseringsmonster i Odense - det burde da være tæt på bryllupsbureauerne,

Søren Hillers, Radikale.

Enheden åbnede i Odense i begyndelsen af januar, men den har dog haft visse opstartsvanskeligheder,  og nu mener den fynske folketingskandidat for Radikale, Søren Hillers, at der skal findes en helt anden løsning.

Se Mai Mercados "Min Mening" her.

- Lige nu sker der det, at det her erhverv lider, og lige om lidt så overlever det ikke, hvis vi ikke gør noget andet, siger han til TV 2/Fyn.

Enheden for prøvelse af ægteskaber hører under Familieretshuset (tidligere Statsforvaltningen) og skal godkende ægteskaber, hvis ikke begge parter har dansk indfødsret, statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, tidsubegrænset opholdstilladelse i Danmark eller ret til tidsubegrænset ophold i Danmark efter EU-reglerne

Læs også Statsforvaltningen har opgivet forkerte bryllupstal: - Det får ingen konsekvenser

- Vi skal simpelthen have en mere pragmatisk holdning til det her. Der er jo ingen, der ønsker arrangerede ægteskaber - heller ikke jeg. Men jeg er helt sikker på, at dem tæt på, nemlig erhvervene (bryllypsarrangørerne red.), de kan sagtens løse den opgave, siger Søren Hillers.

Valget har fjernet fokus fra Ærø

Chris Hammeken, som er direktør for Ærø Turist- og Erhvervsforening, er også ude med riven efter den centrale enhed i Odense og hele bryllupsituationen på Ærø.

- Bryllupsturismen er et erhverv bestående af bryllups-bureauer, overnatningssteder, restauranter, fotografer, frisører, butikker og så videre, og det er dem, der væsentligst tidligere skabte en omsætning på i omegnen af 30 millioner kroner om året på Ærø. Der er desuden også et fald på 82 procent for nye godkendte vielser, hvis man sammenligner perioden med sidste år, det skriver Chris Hammeken og fortsætter:

- Efter der blevet udskrevet valg og folketingspolitikerne dermed ikke længere kan lægge pres på embedsværket, så er den statslige centrale enhed i Odense gået tilbage til den tidligere meget mangelfulde praksis. Den tilsigtede sagsbehandlingstid på maks fem dage for hovedparten af sagerne overholdes ikke, og enheden har en meget ringe service for besvarelse af mails og betjening af den lovede ”hotline-telefon” for bryllupsbureauer, skriver Chris Hammeken.

Sagsbehandlingen, som nu er overladt til den centrale enhed, stod kommunerne tidligere selv for. Det ekstra led, som den centrale enhed er, har gjort, at sagsbehandlingstiderne er blevet forlænget markant. Kommunerne kan sagtens ordne sagerne selv, som de tidligere også gjorde, mener Søren Hillers.

Læs også Bryllupsborgmester skuffet trods lempelse

- Ærø Kommune opdagede eksempelvis i sidste måned et af de her proformaægteskaber, som faktisk var blevet godkendt af den centrale enhed i Odense. Det fik kommunen så heldigvis sat en stopper for, siger Søren Hillers.

Ikke første gang enheden møder kritik

Der er et krav om, at den centrale enhed i Odense skal behandle bryllupsansøgningerne inden for fem arbejdsdage. Statsforvaltningen havde tilbage i april oplyst, at de overholdte sagsbehandlingstiden i cirka 90 procent af tilfældene. Det viste sig dog at være helt forkert. Det korrekte tal er nemlig på 28 procent.

Mai Mercado erkendte den 11. april, at det ikke var godt nok. Det fik bare ikke nogle konsekvenser.

- Der kommer ikke nogle konsekvenser. Statsforvaltningen har ikke opgivet de forkerte tal i en ond mening. De har ikke haft den rigtige måde at opgøre tallene på. Det har man nu, og signalet fra mig skal selvfølgelig gøre, at man i fremtiden kommer til at sikre præcise tal, og man i endnu højere grad kommer til at sikre en effektiv sagsbehandling fremover, sagde børne- og socialministeren tilbage i april.

(Artiklen fortsætter under videoen)

02:01

Den nye centrale styrelse i Odense, der skal tjekke udenlandske giftemål, oplyste forkerte tal, der gav indtryk af, at det gik bedre med sagsbehandlingen, end i virkeligheden. Men det får ikke konsekevenser, siger socialminister Mai Marcado. Video: TV 2/FYN

Luk video

Søren Hillers er også ude med kritik af styrelsens effektivitet og hastighed.

- Det er en meget, meget langsommelig styrelse, der arbejder. Det gør det næsten umuligt at planlægge bryllupper på Ærø eller Langeland. Lige nu er ligger det der centraliseringsmonster i Odense - det burde da være tæt på bryllupsbureauerne, siger han og fortsætter.

Læs også Bryllupsturisme: Rod i tal for bryllupper på Ærø

- Alt for den hurtige smidige sagsgang, sådan at man rent faktisk kan arrangere et bryllup velvidende, at ens ansøgning bliver behandlet hurtigt og effektivt som tidligere. Jeg synes helt klart, at kommunerne selv skal stå for den slags.

Ifølge tal fra Vielsesafdelingen i Ærø Kommune var der 287 prøvelser i perioden uge 1-19 i 2018. Det tal var sidste år 1578 i samme periode.

02:43

Se indslaget om bryllupsmødet i Svendborg her. Video: Morten Grundholm

Luk video