I det fynske folks tjeneste

Pjæk for klimaet: - Der er ligesom ikke rigtig nogen fremtid for os

Arrangører håber, at klimademonstration er en lille dråbe i en stor tsunami, der er på vej i klimadebatten.

00:34

Skoleelever over hele landet strejker fredag for at få politikerne til at fokusere på klimaproblemerne.

Med beskeder som "Prisen på løsningen: 150.-/mdr/pers" og "Der findes ingen planet B" sendte op mod et par hundrede studerende og skoleelever på Flakhaven i Odense fredag en klar besked til magthaverne.

De unge ønsker handling fra politikerne, som de mener er handlingslammede.

- Der er nogen (politikere, red.) der prøver at gøre lidt og der en nogen der prøver at gøre noget, men det handler om at gøre nok. Og det synes jeg slet ikke der bliver gjort, sagde Maja Parsberg Madsen til TV 2/Fyn.

Det er lidt hjerteskærende, at det er så unge, der skal råbe vores politikere op. De har ikke en gang stemmeret.

Maja Parsberg Madsen fra Den Grønne Studenterbevægelse

Hun er en del af studenterforeningen Den Grønne Studenterbevægelse, som havde opfordret folkeskoleelever og studerende til at pjække fra undervisningen og deltage i demonstrationen.

- Den primære grund til, at jeg har været med til at arrangere det her, det er en eller anden form for magtesløshed, en eller anden form for afmagt og desperation, sagde Maja Parsberg Madsen.

Hun var glad for opbakningen, men lidt bekymret over deltagernes alder. Der var nemlig mange folkeskoleelever:

- Det er lidt hjerteskærende, at det er så unge, der skal råbe vores politikere op. De har ikke ikke en gang stemmeret.

Ingen fremtid uden at gøre noget

Emilie Juul, som var afsted sammen med i nærheden af 40 skolekammerater fra Faaborg Gymnasium, håber at demonstrationen får sat gang i noget:

Læs også Klimastrejke: Unge mødes for at råbe op om klimaet

- Vi vil gerne vise politikerne, og bare folk generelt, at der ligesom ikke rigtig er nogen fremtid for os, hvis ikke vi gør noget ved klimaet.

Lille dråbe i en stor tsunami?

Men er det nok med knap 200 samlet på Flakhaven? Hvad skal det hjælpe?

- Jeg håber det er en øjenåbner for nogen. Jeg håber, at der er nogen der vil tænke lidt over, hvor vigtigt det her er for rigtig mange unge.

- Det er nok en lille dråbe i en stor tsunami der pludselig kommer af en klimabevægelse, håbede Maja Maja Parsberg Madsen, og tilføjede: 

- Men os, der står lige her, kan reelt ikke gøre mere lige nu. Der er nogen højere oppe, der skal tage noget politisk initiativ på det her.

 

Læs også Klima-aktivist til politikere: I har magten - brug den!