Der er masser af viden under byggehjelmen

Der skal bygges smartere - og det gør man blandt andet ved at hente den viden, der findes under byggehjelmen på byggepladsen.

Byg til Vækst - der er de 10 fynske kommuners paraplyorganisation for arbejdstagere, arbejdsgiver og uddannelsesinstitutioner i byggebranchen - vil til at bygge smartere.

De har fået 2,7 millioner kroner Bygge- og Anlægsbranchens udviklingsfond. Pengene skal gå til at  forbedre samarbejdet mellem de mange byggearbejdere, der har deres daglige gang på arbejdspladsen.

- Jeg tror, vi alle kender det fra vores hverdag. Bliver vi involveret og lyttet til, så leverer du også.  Prøv at tænke på, hvor komplekst et liv folk lever i hverdagen - det får de sgu til at gå op i en højere enhed. Hvorfor bruger vi ikke noget mere af det ude på byggepladserne, siger Søren Folkersen, der er formand for Byg-til-Vækst.

Prøv at tænke på, hvor komplekst et liv folk lever i hverdagen - det får de sgu til at gå op i en højere enhed. Hvorfor bruger vi ikke noget mere af det ude på byggepladserne?

Hvis man inddrager byggemedarbejderne i byggeprocessen, altså hvis ledelse og medarbejdere har en fælles forståelse for, hvordan byggearbejdet skal udføres, så får man gladere medarbejdere og det gavner også byggeprojektets bundlinje. Det er blandt andet det, der skal ske med Byg til Vækst byggeprojekter i Odense de kommende år.

- Det handler jo om at samle den viden op, som vi ved, der er under byggehjelmene.  Vi skal gøre det på en struktureret måde og få dem ind i planlægningen og drift af byggerierne, så  man får taget nogle kloge beslutninger, siger Peter Rahbæk Juel, der er sekretariatschef i Byg til Vækst.

 

Saml den viden, der findes under byggehjelmen

 

Oversigt

    Oversigt