Der fødes flere handicappede børn

Forskere på Odense Universitetshospital vil undersøge, hvorfor antallet af fysisk og psykisk handicappede børn er stigende. Ingen ved præcis, hvor stor stigningen har været, men overlæge Niels Illum fra Børneafdelingen i Odense, der står bag undersøgelsen, som er den første i verden, forklarer, at tendensen kan ses på antallet af børn på amtets specialskoler.

-

Forskere på Odense Universitetshospital vil undersøge, hvorfor antallet af fysisk og psykisk handicappede børn er stigende.
Ingen ved præcis, hvor stor stigningen har været, men overlæge Niels Illum fra Børneafdelingen i Odense, der står bag undersøgelsen, som er den første i verden, forklarer, at tendensen kan ses på antallet af børn på amtets specialskoler.

På Fyns Amts specialskoler var der i 1996 333 elever, mens tallet i 2002 var steget til 694.

Børnelæge Niels Illum mener selv, at stigningen kan forklares delvist ved et stigende fødselstal på Fyn.
Men forældre er også blevet bedre til at erkende deres børns handicaps, samtidig med at lægerne er blevet bedre til at stille en diagnose på de handicappede børn.

Men at der er sket en stigning, er han ikke i tvivl om, og hvorfor denne stigning er sket vil han nu undersøge.

Se mere på TV2/Fyn i aften

Oversigt

    Oversigt