Nu kommer de selvkørende lastbiler

Det er et hollandsk initiativ, der bringer selvkørende lastbiler til Fyn. På sigt skal projektet lede til færre ulykker, mindre forurening og et teknologisk boost til den europæiske transportsektor.

Når en hel konvoj af selvkørende lastbiler kan ses på den fynske motorvej 30. marts, skal årsagen egentlig findes i Holland.

Teknologi til selvkørende biler har længe været på dagsordenen  i Holland. I juli 2015 trådte en lov i kraft, der tillader forsøg med selvkørende lastbiler på offentlige veje, og da de fik EU-formandskabet i dette forår, fik hollænderne mulighed for at sætte det på dagsordenen i hele EU.

Og ifølge den hollandske forskningsorganisation TNO og Vejdirektoratet, vil der være en lang række fordele forbundet med selvkørende lastbiler.

- Det er sådan at 90 procent af alle ulykker på vejene er forudsaget af menneskelige fejl. Med denne teknologi kan kørertøjerne reagere øjeblikkeligt, og det vil reducere antallet af ulykker, siger afdelingsleder i Vejdirektoratet Andreas Egense.

Teksten fortsætter under faktaboksen.

 

Fordele ved selvkørende lastbiler

 

Transport vil blive lettere, renere og sikrere.

Og faktisk mener den hollandske infrastrukturminister M.H. Schultz van Haegen, at det vil være en stor fordel at investere i selvkørende biler. Det vil ifølge hende give et teknologisk boost til den europæiske transportsektor.

- Transport vil blive lettere, renere og sikrere. Der vil også blive sociale gevinster i form af forbedret rejsetid, mindre behov for parkering og større mobilitet til ældre og handicappede.

Og det hele starter altså, når en konvoj kører henover Fyn 30. marts på vej fra Sverige. 
Den er en af flere europæiske konvojer. Med tre lastbiler i hver vil de ved hjælp at ny ITS-teknologi køre i forbundne konvojer med ned til ½ sekunds mellemrum. De vil køre fra forskellige europæiske byer på tværs af grænserne mod et fælles endemål i Rotterdam den 6. april 2016, umiddelbart forud for det planlagte uformelle Miljø- og Transportministermøde.

På Fyn vil det være Scania og Volvo-lastbiler, der passerer.

Hele kortet over de europæiske konvoj-ruter kan ses her.

 I Danmark har man hørt hollændernes budskab om fordele ved selvkørende biler. Og tager nu del i projektet, for selvkørende biler er ellers ikke noget, man bare indfører med et snuptag på de danske veje. Det kræver teknik og lovgivning.

 

 

 

Vejdirektoratet deltager blandt andet i det internationale standardiseringsarbejde, der skal sikre, at biler og udstyret i vejsiden kan tale sammen. Og sammen med blandt andre Transport- og Bygningsministeriet, Justitsministeriet, Rigspolitiet og Rådet for Sikker Trafik er Vejdirektoratet gået i gang med at afdække behovet for ændringer i færdselsloven.

 

Oversigt

    Oversigt