I det fynske folks tjeneste

Derveld vil være dansker

OB\'s stærke venstreback, hollænderen Fernando Derveld, vil gerne spille på landsholdet, det danske. Den 26-årige forsvarer har droppet tanken om at spille for Hollands stærke landshold, men han har stadig ambitioner om at spille på højt niveau.

-

OB\'s stærke venstreback, hollænderen Fernando Derveld, vil gerne spille på landsholdet, det danske.
Den 26-årige forsvarer har droppet tanken om at spille for Hollands stærke landshold, men han har stadig ambitioner om at spille på højt niveau.

\"Hvorfor ikke spille for Danmark? Hvis man spørger mig, vil jeg alvorligt overveje det,\" siger hollænderen til BT.

Har optrådt for Holland
Avisen forklarer dog i samme åndedrag, at det ikke er helt så enkelt at skifte pas, når man ikke i forvejen har dobbelt statsborgerskab. Desuden har Derveld spillet en enkelt kamp for Hollands U18-landshold, som også kan komme i vejen.

FIFA har i flere tilfælde slået fast, at når man har repræsenteret sit land blot en enkelt eller få gange på et hvilket som helst niveau, har man også valgt fodboldmæssig nationalitet for evigt.

Tiltrængt konkurrence
På det danske landshold indtager Niclas Jensen pladsen som venstreback, men i øjeblikket spiller Niclas Jensen kun på Dortmunds reservehold.

Fernando Derveld startede sin karriere i PSV Eindhoven, før han via Willem II og Haarlem kom til engelske Norwich, som har klubben han spillede for, før OB hentede ham til Ådalen.

Ved du noget? Så send os et tip