I det fynske folks tjeneste

Design din egen VM-dækning

Lige nu er der VM i Windsurfing i Kerteminde, og mesterskaberne sætter nye standarder for mediedækningen af sejlsport. Tre kameraer på vandet og GPS på deltagerne giver publikum mulighed for at designe deres egen dækning af stævnet.

02:09

På en computerskærm kan windsurferne følges via deres GPS

Der er action, når starten til en sejlads går. Nu kan publikum komme tættere på.

En GPS er monteres på alle master

Kameraerne på havet skal beskyttes mod skumsprøjt

Det er sjældent, at man kan komme så tæt på windsurferne.

1 af 6

Sejlsport har altid lidt under, at publikum har haft svært ved at følge med i sporten, fordi den foregår så langt fra vand. Så ved VM i Kerteminde har arrangørerne arbejdet hårdt på at finde andre metoder til at formidle den action, der sker på vandet.

Fra hele verden kan publikum følge sejladsen tæt på - via en hjemmeside. Her kan man vælge mellem direkte
tv-transmissioner fra tre forskellige kameraer på vandet og følge samtlige deltagere via GPS.

Alle windsurfere har fået monteres en GPS-sender i toppen af masten, så alle kan følge med i deres positioner.

- Det findes ikke større end det vi laver her i Kerteminde. Vi tracker på 200 deltagere og 25 sejlmærker og kameraer, og der er ikke andre i verden, der laver live-tracking i den størrelsesorden, siger Jacob Ødum, der er direktør i Trac Trac, der står for det tekniske set-up.

I boksen kan du finde et link direkte til den side, hvor du selv kan designe din vm-dækning. Næste sejlads er torsdag d. 2. september kl. 11.

Her kan du designe din egen dækning