Desperat mangel på indsamlere

Red Barnet mangler to trediedele af de indsamlere, der skulle have været på gaden i Odense d. 7. september.

Red Barnet i Odense havde regnet med at få gang i 600 indsamlere under organisationens landsindsamling søndag d. 7. september.

En uge før mangler 400 indsamlere.

- Situationen er ved at være desperat, siger Jan Due-Christensen, Red Barnet i Odense.

Red Barnet har ellers været meget aktive i forsøget på at få odenseanerne til at gøre en indsats.

Blandt andet er det lykkedes at få OB til at give alle indsamlere to gratis billetter til en kamp på Odense Stadion, og isbutikken Paradis i Mageløs forærer en is til alle børn under 16, der rasler penge ind.

Pengene fra landsindsamlingen går til børn bla. i Sierra Leone, som er verdens fattigste land, og hvor hvert fjerde barn ikke når at blive fem år.

Erfaringen viser, at tre timer med en rasleboks ved dørene gør Red Barnet i stand til at sikre fire børn skolegang i et år.

Mere om landsindsamlingen

Oversigt

    Oversigt