I det fynske folks tjeneste

Det bliver en mørk jul på Mølleløkken

Der plejer at være lys og julemusik til langt op over skorstenen. Men i år bliver det en noget tristere og mørkere jul på Mølleløkken i Kerteminde.

Huset på Mølleløkken har de senere år været pyntet så flot, at det har været kendt i det ganske land. I år forbliver det mørkelagt.

Jesper Thor som de seneste år har brugt oceaner af tid og masser af penge på at pynte op i hus og have hjemme hos forældrene holder sabbat fra al julestadsen.

Jesper Thors bank har smækket pengekassen i, da de ikke kan se det fornuftige i, at han gældsætter sig på grund af al flitterstadsen. Bare udgifterne til strøm beløb sig sidste år til mange tusinde kroner.

Lysene og julestadsen får dog ikke lov til at ligge hengemt i kasser i år. Jesper Thor har lånt det hele ud til Munkebo Idrætscenter.