Det bliver varmere, men vådere

Starten af ugen bød på frosne bilruder. Midt på ugen skifter vejret og istedet for is-skraberen, skal vinduesviskerne i brug.

Tirsdag bød på endnu en nat omkring frysepunktet for fynboerne, dog uden frosne bilruder.

Det kolde vejr kan give en del rimtåge, som gør det svært for solen at varme. Først hen af formiddagen tirsdag vil graderne stige, når solen kommer igennem rimtågen. Men det bliver ikke meget over frysepunktet. 

I løbet af tirsdag eftermiddag, dykker temperaturerne igen og natten til onsdag starter rytmen forfra. Det betyder, at der natten til onsdag stadig vil være risiko for, at fynboerne igen skal huske at fjerne is fra bilruden onsdag morgen.

Men så vender det.

Senere på ugen begynder det at blæse op, og vejret skifter til en lidt lunere, men våd udgave. Onsdag kommer blæsten og torsdag kommer regn og måske slud, og så starter weekenden desværre i følge prognoserne ret vådt.

Se tirsdagens vejrudsigt.

 

Oversigt

    Oversigt