I det fynske folks tjeneste

Kendt musiker mod millionbesparelser: - Det er alt for let at bryde et godt kulturliv ned

Kulturpersonligheden Sigurd Barrett går nu med i kampen mod de mange besparelser på kulturområdet i Odense Kommune.

00:20

Kulturen skal ikke bøde, hvis du spørger Sigurd Barrett.

Nu blander en af Danmarks kendte kulturpersonligheder sig i koret af kritikere, der er uilfredse med de mange besparelser på det odenseanske kulturliv. 

Et kulturliv er langt vigtigere, end hvad man umiddelbart forestiller sig. Det er jo sådan set det, som vi er sammen om.

Sigurd Barrett, musiker

- Jeg er bange for, at der med sådan en besparelse, som der er lagt op til her, hvor symfoniorkesteret skal spare rigtig meget, at man ikke tænker på de konsekvenser, som det har. 

Sådan lyder det fra Sigurd Barrett, der er kendt som både musiker, entertainer og forfatter. 

Han kan ikke forstå, at man vil spare så meget på kulturen, som der er lagt op til i Odense Kommune.

- Et kulturliv er langt vigtigere, end hvad man umiddelbart forestiller sig. Det er jo sådan set det, som vi er sammen om, siger han til TV 2/Fyn. 

Læs også Nu rammer sparekniven: Flertal for hemmelig plan om millionbesparelser

Sidst i maj kom det frem, at Odense Kommunes By- og Kulturforvaltning skal på noget af en opgave; de skal nemlig finde besparelser for 79 millioner kroner.

Forkert prioritering

Det er de flere børn og ældre, der kommer til at gøre ondt på Odenses kulturliv. 

Det er svært at bygge et godt kulturliv op, men det er super let at bryde det ned.

Sigurd Barrett, musiker

Om ti år vil der være 2.800 flere småbørn og 4.000 flere ældre i Odense, end der er i dag. Det kommer til at betyde en ekstra udgift på op mod en halv milliard kroner, og kommunalbestyrelsen har derfor besluttet at flytte midler fra andre områder over til velfærden.

Den prioritering forstår Sigurd Barrett ikke.

- Kulturlivet skal meget ofte bøde, fordi man hellere vil operere hofter end høre symfoniorkesteret. Og sådan kan man bare ikke sætte det op. I et velfærdssamfund som det danske, der skal være råd til det hele, siger Sigurd Barrett. 

00:20

Ifølge Sigurd Barrett er det alt for ofte kulturen, der skal bøde, når det kommer til besparelser i kommunen. 

Luk video

Han mener kulturen har fået alt for lidt fokus i den netop overståede valgkamp.

- Kulturen er jo det, der binder os sammen. Det er jo lidt pudsigt, at nu har vi lige overstået en landsdækkende  valgkamp, og hvis der er noget som nærmest aldrig bliver nævnt, så er det kultur. Men ikke desto mindre, så er kulturen jo det, der binder os sammen, siger den børnekære musiker og fortsætter:

- Det er svært at bygge et godt kulturliv op, men det er super let at bryde det ned. 

00:05 Luk video

Ikke så slemt som det først så ud

I forvaltningens første oplæg var der næsten ikke det, som ikke fik med sparekniven i Odense.

Forslaget lød blandt andet på at lukke Friluftsbadet samt Bolbro Bibliotek. Forslaget indeholdt også, at der skal være færre musikere i Odense Symfoniorkester, at det skal være slut med tilskud til Det Fynske Kunstakademi, Tip Toe Big Band, Havnekulturfestivalen og H.C. Andersen Festspillene.

Derudover var planerne også, at julemarkedet skal lukkes, de små storbyteatre skal samle deres administration, det skal være slut med anlægstilskud til Odense Zoo og tilskuddet til Odense Bys Museer skal reduceres.

Læs også Odenseanere frygter millionbesparelser: - Det er hul i hovedet

Men nu lyder det så som om, at det ikke helt kommer til at være så voldsomt alligevel.

Men hvordan det endelige forslag egentlig ser ud, får odenseanerne først vished om, når vi kommer nærmere udvalgsmødet den 24. juni. 

Se hele interviewet med Sigurd Barrett her under:

02:57 Luk video