I det fynske folks tjeneste

Protest mod symbolpolitik: - Det er en provokation

Den radikale leder Morten Østergaard er torsdag nået til Nyborg Gymnasium på sin danmarksturne, som ifølge ham selv er en protest mod regeringens og DF's symbolpolitik.

00:35

De Radikales gruppeformand Morten Østergaard er på danmarksturne. Torsdag er han kommet til Nyborg på Fyn. Video: Ole Holbech



- Vi drukner i symbolpolitik. Jeg besøger ofrene for den symbolpolitik. 

Sådan lyder det fra Radikales gruppeformand, Morten Østergaard, der har fået nok af regeringens og DF's symbolpolitik, som han mener, landet er ved at drukne i.

Jeg synes, det er en provokation, og jeg vil gerne udstille, at der er en mulighed for at vælge en anden retning den 5. juni.

Morten Østergaard, gruppeformand og folketingskandidat for Radikale

Derfor er han torsdag i Nyborg på det, han selv kalder en symbolpolitisk danmarksturne. Her besøger han Nyborg Gymnasium og rektor Henrik Vestergaard Stokholm.

Rektoren har tidligere været i vælten i forbindelse med en sag om to somaliske piger, der fik lov til at fortsætte på gymnasiet, selvom deres familie havde fået afvist en ansøgning om asyl.

Det fik Dansk Folkeparti til at kræve reglerne ændret, så udlændinge selv skal betale for deres uddannelse.

00:20

Video: Ole Holbech

Luk video

Morten Østergaard siger, han er i Nyborg som et modsvar på Dansk Folkepartis politik - som han kalder symbolpolitik.

Jeg er også ked af den populisme, som har sneget sig ind på mange områder. Alting bliver forsimplet på en måde, så man fuldstændig mister indblik, hvad det virkelig handler om.

Henrik Vestergaard Stokholm, rektor på Nyborg Gymnasium

- Jeg synes, det er en provokation, og jeg vil gerne udstille, at der er en mulighed for at vælge en anden retning 5. juni, siger den radikale gruppeformand til TV 2/Fyn. 

Men er det at komme her ikke også en slags symbolpolitik?

- Nej, jeg synes, det er at vise alle, hvad konsekvenserne er, hvis man får fire år mere, hvor det er den type af diskussioner, hvor man ikke vil tilstå fire unge mennesker muligheden for at færdiggøre deres uddannelse på grund af deres forældres juridiske status, og hvor et lokalsamfund er nødt til at rejse sig i vrede og samle penge ind for at trodse nogle myndigheder, som bare efterlader børn i ingenmandsland, siger Morten Østergaard. 

Læs også Efter Nyborg-sag: Tordner mod DF-profils forslag

Familien drukner i politikken

Dansk Folkeparti har tidligere anklaget rektoren på Nyborg Gymnasium, Henrik Vestergaard Stokholm, for at agere politisk og gøre brug af huller i loven, fordi han har været med til at sørge for, at de to udviste somaliske piger kunne fortsætte i 10. klasse, imens familiens ansøgning om asyl var under behandling. 

00:20

Rektor på Nyborg Gymnasium, Henrik Vestergaard Stokholm, mener, at den somaliske families problemer drukner i populisme. 

Luk video

Men rektoren selv er ikke helt tilfreds med, hvordan sagen har fyldt i medierne og i de politiske diskussioner:

- Det handler grundlæggende om en familie, der ikke har nogen penge, og som er blevet sat uden for samfundet. Jeg er ked af den måde, man snakker om indvandrere og flygtninge på. Jeg er også ked af den populisme, som har sneget sig ind på mange områder. Alting bliver forsimplet på en måde, så man fuldstændig mister indblik; hvad det virkelig handler om, siger Henrik Vestergaard Stokholm til TV 2/Fyn. 

Men har du ikke selv været med til at gøre sagen politisk? 

- Jeg fokuserer på de problemer, som vi oplever her på Nyborg Gymnasium. Det er det, jeg er ansat til at gøre. Så nej, jeg synes ikke selv, at jeg bidrager til noget som helst andet end at sætte fokus på to vigtige problemer, som vi oplever her lokalt, svarer Henrik Vestergaard Stokholm.

Læs også Dag tre i valgkampen: Det sker på Fyn i dag

Betydning for de unges stemmer

Sagen om de to somaliske piger har fyldt en del på Nyborg Gymnasium, hvor eleverne i høj grad er blevet farvet efter de mange politiske diskusioner, der har været. 

- Det har givet mig et større billede af, hvem der er medmenneskelig, og hvem, der kun tænker på, hvor man kommer fra, fortæller Josefine Lauritzen, der går på første år på EUX, og fortsætter:

- Jeg synes, det er enormt vigtigt at stemme på nogen, der har medmenneskelighed og kigger på os som mennesker og ikke bare som et objekt. 

00:12

Josefine Lauritzen er blevet mere sikker på, hvor hun skal placere sin stemme til valget. 

Luk video

Magnus Krogsøe, der går på andet år på IB i Nyborg, er kun blevet mere sikker på, hvor hans stemme skal placeres den 5. juni. 

- Jeg har altid været meget sikker på, hvor jeg ligger politisk, men jeg synes i hvert fald, at hvis jeg ikke var sikker før, så er jeg det i hvert fald nu, siger han til TV 2/Fyn. 

Fakta
Folketingskandidat i Østjyllands Storkreds
Født 17. juli 1976 i Aarhus
Gift, 2 børn
Politiske hverv
Folketingskandidat Østjyllands Storkreds, Radikale Venstre
2019 - nu
Folketingsmedlem Østjyllands Storkreds, Radikale Venstre
2007 - nu
Folketingsmedlem Århus Amtskreds, Radikale Venstre
2005 - 2007
Økonomi- og indenrigsminister Folketinget, Radikale Venstre
2014 - 2015
Skatteminister Folketinget, Radikale Venstre
2014 - 2014
Minister for forskning, innovation og videregående uddannelser Folketinget, Radikale Venstre
2011 - 2014
Formand for folketingsgruppe Folketinget, Radikale Venstre
2015 - nu
Næstformand for folketingsgruppe Folketinget, Radikale Venstre
2007 - 2011
Medlem af gruppeledelsen Folketinget, Radikale Venstre
2006 - nu
Politisk leder Folketinget, Radikale Venstre
2014 - nu
Næstformand Folketinget, Radikale Venstre
2002 - 2005
Udenrigspolitisk Nævn-ordfører Folketinget, Radikale Venstre
Verdensmålsordfører Folketinget, Radikale Venstre
Medlem af Udvalget for Forretningsordenen Folketinget, Radikale Venstre
Medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn Folketinget, Radikale Venstre
Medlem af Underudvalget under Udvalget for Forretningsordenen Folketinget, Radikale Venstre

Læs også Afgørelse: Forkert at fjerne somaliske børn fra skole