I det fynske folks tjeneste

Kærligheds-hippie-agtig baghavefest: - Det er et magisk sted at spille

For ottende år i træk er der festival på Skarø. Magtens Korridorers forsanger Johan Olsen kalder festivalen for en kærligheds-hippie-agtig baghavefest med en speciel pionérånd.

00:53

Skarøfestivalen er populær hos bandet Magtens Korridorer.

Omkring 1.500 mennesker samles hvert år på Skarø til øens årlige festival. Øen er ikke mere end to kvadratkilometer stor, og til trods for det er er en lille festival, formår man at tiltrække store navne. 

Det er et meget, meget magisk sted at spille. Og et publikum, der faktisk er ret unikt.

Johan Olsen, forsanger i Magtens Korridorer.

Sidste år var C.V. Jørgensen på programmet, og i år er det navne som Magtens Korridorer og Dizzy Mizz Lizzy, der spiller op på den lille ø. 

- Her er der en stemning, der er ret vild faktisk. Der er den der følelse af, at alle ligesom er sammen om den her kærligheds-hippie-agtige baghavefest. Og det er et mirakel, at manden (Arrangør Lasse Bekker red.) har fået det til at ske, siger Johan Olsen, der er forsanger i Magtens Korridorer.

Det er anden gang Johan Olsen spiller på Skarøfestivalen. Han har tidligere optrådt med bandet Pligten Kalder. 

Genfødt i 2009

Medejer og arrangør af festivalen, Lasse Bekker, bor selv på Skarø. Der har været festival på øen siden 1994, hvor den er blevet afholdt af flere forskellige arrangører.

Læs også Musikere fra 18 lande mødes for at spille fælles koncert på Fyn

Lasse Bekker tog initiativet i 2009, efter den tidligere arrangør Michael Nielsen havde meddelt, at festivalen lukkede og slukkede med ham som arrangør. Første år med Lasse Bekker som arrangør mødte 700 gæster op. 

Festivalen hed tidligere "Love-in", men i 2018 valgte man at gå tilbage til det oprindelige navn "Skarøfestivalen" Foto: Alexander Aagaard

Nu er den vokset til 1.500 gæster, og den skal ikke være større, hvis man spørger arrangøren. 

- Skarøfestivalen er en lille festival. Det er sådan noget, man ikke skal lave om på. Det er selve DNA'en i festivalen. Så det er nøjagtig sådan her, det skal være, siger han. 

Også forsangeren i Magtens Korridorer sætter pris på festivalens størrelse. Bandet måtte skrue sidespejlene af deres lastbil for at kunne bakke op til scenen, men det er en del af charmen. 

- Det er et meget, meget magisk sted at spille. Og et publikum, der faktisk er ret unikt.

- Hvis du står over for 10.000 mennesker på en kæmpe festival, så er du lidt en del af en maskine. Det er altid en fornøjelse at spille, men det er også vigtigt, at den der maskine virker, for det nytter ikk noget, hvis der er et eller andet, der går galt, eller hvis man siger et eller andet "bla bla". Her er der en mere loose stemning, så man får lov at nyde festen lidt mere, siger Johan Olsen. 

Magtens Korridorer spillede fredag på festivalen.  Foto: Alexander Aagaard

Anderledes fællesskab

Med navne som Dizzy Mizz Lizzy, C.V. Jørgensen, Søs Fenger og Magtens Korridorer har festivalen haft udsolgt flere år i træk. Arrangøren mener, at festivalen ikke tiltrækker én type gæster, men i stedet mange forskellige. 

- Det er søde mennesker. Det, tror jeg, er det nærmeste, man kan komme det, for det er svært at lave en fællesnævner for dem, siger han. 

Læs også Kinesere bliver fascineret af dansk højskoleånd

 

Lasse Bekker mener ikke, det nødvendigvis er musikken, der tiltrækker folk, og det gør, at festivalen tiltrækker mange forskellige mennesker. 

- Folk spreder sig meget bredt, fordi fællesskabet ikke er defineret af en alder eller en speciel musikgenre. Jeg tror simpelthen, det er defineret af, at man har lyst til at være på en festival på en ø, siger han. 

Se hele indslaget om Skarøfestivalen herunder. 

06:43

Skarøfestivalen har inviteret 1500 gæster på øfestival - og her kan man både høre musik og få nye venner - for man lærer hurtigt alle de andre at kende.

Luk video