Kronprins Frederik til VM i Bogense: - Det er et rigtig godt løb

Kronprins Frederik har kun godt at sige om weekendens VM-arrangement i Bogense.

Kronprins Frederik havde tydeligvis haft en god søndag ved VM i cyklecross.

Efter en rundvisning i konkurrenceområdet, hvor den sports-glade kronprins kunne se nærmere på den 2,8 kilometer lange bane, stillede han op til interview med pressen.

Her kunne han fortælle til TV 2/Fyns udsendte, at cyklecross er noget som han selv dyrker:

- Jeg har ikke kørt på bane, men jeg har kørt cykelcross de sidste to år - specielt lidt om vinteren, sagde han og tilføjede, at den oplevelse han har haft taler for, at arrangementet er en succes:

- Det er et rigtig godt løb, sagde kronprinsen til TV 2/Fyn.

Kronprinsen ankom til Bogense søndag formiddag, hvor han uddelte medaljer til deltagerne i klassen U23 Damer, og han afsluttede sit besøg med at uddele guld, sølv og bronze i Elite Herrer.

Med til historien hører også, at der er forventning om, at op mod 50 millioner seere verden over har set tv-billeder fra konkurrencen, som blev afviklet ved havnen i Bogense.

 

 

 
 
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 
 
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 
 
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 
 
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 
 
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 
 
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
 
 
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Oversigt

    Oversigt