I det fynske folks tjeneste

Parti udelukkes før forhandlinger: - Det er flertalsdiktatur

Odenses borgmester har fredag meddelt Jane Jegind, at Venstre ikke bliver en del af budgetforhandlingerne i næste uge. Lederen for Venstre kalder Rahbæks afvisning for magtarrogance og flertalsdiktatur.

00:17

Borgemester Peter Rahbæk Juel har meddelt Venstre, at der ikke er nogen grund til, at partiet deltager i næste uges budgetforhandlinger.

Venstre med Jane Jegind i spidsen kommer ikke til at deltage i forhandlingerne om Odense Kommunes budget for de kommende år i næste uge. Borgmester Peter Rahbæk Juel har fredag ringet og overbragt meddelelsen til Jane Jegind. 

- Han ringede og sagde, at Venstre ikke er velkomne til budgetforhandlingerne. Han mener, at vi er for uenige til at det give mening, at vi deltager i forhandlingerne, siger Jane Jegind til TV 2/Fyn. 

Opringningen fra borgmesteren har gjort Venstres leder rasende.

Læs også Peter Rahbæk Juel: - Økonomi og indflydelse skal hænge sammen

- Det viser en egenrådig borgmester. Det er et udtryk for et flertalsdiktatur, når borgmesteren udelukker et parti fra at få indflydelse på kommunens budget, siger Jane Jegind. 

Udgangspunktet er for forskelligt

Borgmester Peter Rahbæk Juel bekræfter over for TV 2/Fyn, at han fredag har meddelt Venstre, at han ikke ser nogen grund til at partiet deltager i næste uges budgetforhandlinger.

Vi skal have et budget hjem i næste uge, og allerede i foråret stod det klart, at Venstre har et helt andet udgangspunkt end alle andre partier i byrådet.

Peter Rahbæk Juel, Borgmester i Odense (S)

-  Vi skal have et budget hjem i næste uge, og allerede i foråret stod det klart, at Venstre har et helt andet udgangspunkt end alle andre partier i byrådet, siger borgmesteren.

Peter Rahbæk Juel henviser til en aftale fra marts, hvor alle byrådets partier blev enige om at omprioritere 200 millioner kroner fra blandt andet kulturområdet, anlægsudgifter, vækst og udvikling til velfærdsområderne.

00:48

Borgmester: Venstre vil ikke prioritere velfærden

Luk video

- Vi har et stor udfordring de kommende år, hvor vi skal finde flere penge til velfærd, så derfor lavede vi denne omprioriteringsaftale i marts. Men efter en måned meldte Venstre sig ud af aftalen, og allerede den gang sagde jeg til partiet, at det var det samme som at melde sig ud af budgetforhandlingerne, siger borgmesteren, og fortsætter:

Læs også Analyse: Jeginds farvel kan udløse magtkamp i Venstre

- Når vi ikke kan blive enige om at flytte så store beløb, så er der intet fælles grundlag at indgå en budgetaftale på. Det svarer til at aftale at lave en ishockeyturnering, og så møder et af holdene op og i svømmetøj, lyder det fra Peter Rahbæk Juel.

Udemokratisk og dårligt for byen

Selvom Jane Jegind erkender, at der er uenigheder, så mener hun ikke, at det retfærdiggøre en udelukkelse af hendes parti til de vigtige budgetforhandlinger.

- Vi har ikke samme udgangspunkt, men derfor kan vi godt nå til enighed om en fællesmængde. Når vi bliver udelukket fra forhandlingerne så er det udemokratisk og skidt for byen. Det kan ikke passe, at man skal danse efter borgmesterens pibe for at blive inviteret med ved bordet, siger Jegind.

00:36

Jane Jegind: Enten danser man efter Peter Rahbæk Juels pibe eller også kan man slet ikke få lov til at komme ind ad døren

Luk video