Bosniere siger tak for modtagelse: - Det var første gang, jeg følte mig velkommen

Bosniske danskere siger tak for modtagelsen for 25 år siden. Det gør de med en mindesten i Odense.

- Vi ønsker at takke Danmark og danskerne for den støtte og omsorg, som de bosniske flygtninge blev mødt med, da de kom til Danmark. 

Sådan lød det lørdag formiddag i Sct. Jørgens Park i Odense. 

quote Det er en stor ting for os. Det er simpelthen måden, at vi kan vise vores taknemmelighed til Danmark

Almira Vojnikovic, medarrangør

Der er mange måder at sige tak på. Man kan vælge at sige det, sende et takkekort, eller man kan gå en helt anden mere utraditionel vej. 

 
 
Foto: Morten Urup Skov

De danske bosniere har valgt at vise deres taknemmelighed med en 7,5 ton tung betydningsfuld sten - en STEĆAK. Med stenen siger de tak til Danmark for at have modtaget de bosniske krigsflygtninge med åbne arme for 25 år siden. 

- Stenen har stor betydning for os. Det er en sten, der symbolisere varme, kærlighed, omsorg, taknemmelighed, mangfoldighed blandt os bosniere. Det er en gave til Danmark og danskerne for, at vi har kunnet få lov til at komme og bo her i Danmark, siger Almira Vojnikovic, der er er medarrangør og aktiv i det bosniske samfund. 

Bosnierne i Danmark har valgt at sige tak med en mindesten for den modtagelse og beskyttelse, de fik i 1993, da de kom som flygtninge til landet. 

Mødt med glæde og åbne arme

Almira Vojnikovic kom selv til landet som flygtning i november 1995 sammen med sine forældre og små søskende. På det tidspunkt var hun kun 14 år. 

quote På stenen er der en hånd, der er rakt ud. Det er dét, som danskerne betyder for os.

Almira Vojnikovic, medarrangør

Og det er netop den velkomst, som hun fik den gang, at hun og andre bosniere i Danmark er taknemmelige for. 

- Da dørene i bussen åbnede sig, kunne jeg se nogle mennesker, der var glade. Der var nogle, der glædede sig til at se os og tage imod os. Det var første gang i mange år, at jeg oplevede glæde og at være velkommen, fortæller hun til TV 2/Fyn. 

Almira Vojnikovics familie flyttede til Rudkøbing på Langeland i 1997, hvor hun stadig bor den dag i dag. 

Lidt om den fynske STEĆAK

En stor tak

Almira Vojnikovic håber på, at stenen vil vise danskerne og ikke mindst fynboerne, hvor taknemmelige bosnierne er for velkomsten de blandt andet fik for 25 år siden. 

- Det er en stor ting for os. Det er simpelthen måden, at vi kan vise vores taknemmelighed til Danmark, siger hun og fortsætter: 

- På stenen er der en hånd, der er rakt ud. Det er dét, som danskerne betyder for os. Det er den varme omsorg. Vi (danskerne, red.) rækker hånden ud mod jer (bosnierne, red.).  

Oversigt

    Oversigt