I det fynske folks tjeneste

Kollegies plastikforbrug er enormt: - Det er gået op for os i den her uge

Den seneste uge har H. C. Ørsteds Kollegiet i Odense samlet plastikaffald ind for at se, hvor meget der bruges i løbet af en uge. Både det man selv bruger, og det man finder i naturen.

01:34

H.C. Ørsteds Kollegiet har i en uge samlet 12 sække plastikaffald.



12 sække med tæt på 10 kilo plastikaffald fra husholdningen og naturen. Plastikflasker, plastikposer, plastikbakker - plastik i alle afskygninger. 

Så meget plastik har unge studerende fra to køkkener på H. C. Ørsteds Kollegiet den seneste uge samlet ind i et eksperiment sammen med Bemærk, TV 2/Fyns ungdomsredaktion. 

Det har de gjort for at visualisere, hvor meget plastik der bruges i løbet af en uge. 

Læs også Kollegie kvitter plastik: - Jeg håber, at vi bliver gode til at sortere

- Jeg vil tro, at vi har mest plastik fra husholdningen, men der er også rigtig meget, vi har samlet op på vejen, når vi har været ude at handle for eksempel, siger Viktor Jørgensen fra køkken 3263.

Og Viktor Jørgensens køkken var det køkken, der i eksperimentet løb med sejren, fordi de samlede flest poser med plastik. 

Mærkelig affaldssortering 

I det konkurrende køkken, køkken 1263, stod Frederike Durow i spidsen. Hun er international studerende på SDU og kommer oprindeligt fra Tyskland, hvor affaldssorteringen er noget anderledes, end det hun oplever i Danmark. 

Det er gået op for mig i den her uge, hvor meget plastik der er.

Viktor Jørgensen


- Forskellen er, at vi i Tyskland sorterer plastik fra i en anden pose, end vi gør her, hvor vi bare blander det med alt andet, siger hun: 

- Så dengang jeg flyttede ind her på kollegiet, var det mærkeligt. 

Adfærdsændring på vej

De 12 sække med plastikaffald fra blot fire dages eksperiment kommer lidt bag på deltagerne fra køkkenerne, og det har derfor også gjort indtryk på dem. 

- Jeg har aldrig tænkt over, hvor meget plastik der egentlig er i hverdagen, og det er gået op for mig i den her uge, hvor meget plastik der er, siger Viktor Jørgensen, som nu vil foreslå køkkenet at sortere plastik i dagligdagen. 

Læs også De unges egne råd: Sådan undgår du plastik i hverdagen

- Vi har for eksempel en spand, hvor vi putter alle vores Tysklands-dåser og metal i, og jeg kunne sagtens forestille mig, at vi også gjorde det med plastik. 

Kunne du godt tænke dig gode råd til, hvordan du undgår plastik i hverdagen, kan du se 12 gode råd her.

01:00 Luk video