DF vil skærpe tilsyn: - Det er himmelråbende

Dansk Folkeparti i Odense vil skærpe tilsynet i kommunens institutioner. Jette Rysgaard, der er leder af et børnehus, mener, det er spild af penge.

Står det til Dansk Folkeparti skal tilsynet af daginstitutioner skærpes, kunne TV 2/Fyn fortælle onsdag, men ifølge Jette Rysgaard, der er leder af Børnehuset Svenstrup i Odense, er det spild af penge. 

- Sådan som det ser ud nu, synes jeg, det er himmelråbende, at man skal til at bruge penge på det i en tid, hvor vi ikke har penge, siger hun. 

Dansk Folkeparti ønsker, at man lader sig inspirere af det tilsynssystem, som København har brugt siden 2017. 

Ikke for at kontrollere

Forslaget går på, at eksterne konsulenter kommer ud og observerer institutionerne, og ud fra det laver en rapport. Men Jette Rysgaard er ikke sikker på, at sådan et tilsyn vil gøre den store forskel.

- Vi har allerede flere eksterne konsulenter i forvaltningen, der kommer, hvis vi kalder. Hvis der var grund til, at nogle eksterne skulle komme, så synes ville det være fint, men lige nu er der intet i nogen af de læringsmiljørapporter, der kalder på eksterne konsulenter, forklarer hun.

Jette Rysgaard synes ikke, der er behov for et skærpet tilsyn. Og hvis der er behov, kan hun altid få fat i eksterne konsulenter fra forvaltningen.
Jette Rysgaard synes ikke, der er behov for et skærpet tilsyn. Og hvis der er behov, kan hun altid få fat i eksterne konsulenter fra forvaltningen.
Foto: Ole Holbech

Spørger man forældrene til børnene, er det en god idé at skærpe tilsynet, men ikke uden grund.

- Jeg tænker, det kan være en god idé, hvis man gør det på den rigtige måde og vælger at skærpe det med det formål at forbedre sig og finde ting, man egentlig kan gøre bedre. Men jeg synes, det er vigtigt, at man ikke gør det for at kontrollere, siger Anders Lykke-Skov.

- Normalvis er jeg egentlig ikke særlig stor tilhænger af at man øger kontroller, men som forældre, så ønsker jeg jo også det allerbedste for mit barn og andres børn også. Det tror jeg vi allesammen kan være enige i, siger Pernille Larsen.

Hos Jette Rysgaard er der dog ingen tvivl:

- Jeg synes, det er at skyde over mål med de forslag. Vi bliver tjekket på en god måde i dag.

Oversigt

    Oversigt