I det fynske folks tjeneste

Det Fynske Kunstakademi overlever - andre betaler

00:11

1 af 2

Det Fynske Kunstakademi går fri af besparelser – andre rammes uventet hårdt

Kulturmaskinen i Odense og Vollsmose Kulturhus bliver nu ramt af kommunale besparelser. Det står klart, efter at By- og Kulturudvalget i Odense har valgt alligevel ikke at fjerne det kommunale tilskud til Det Fynske Kunstakademi.

 

00:22

Kunstakademiets bestyrelsesformand: Godt for Odense

Luk video

 

Kunstakademiet har været i overhængende fare for at miste sit eksistensgrundlag i form af et årligt kommunalt tilskud på 1,6 millioner kroner. Men efter en politisk drøftelse blandt politikerne i By- og Kulturudvalget bliver der nu foreslået besparelser, der rammer helt nye steder.

Kulturhuset ”Kulturmaskinen” i Odense med åbne værksteder, café, mødelokaler og kulturelle arrangementer skal efter planen spare 1 million kroner i 2017 og 1,3 millioner kroner i 2018. Vollsmose Kulturhus er også kommet uventet med på listen over besparelser. Her skal der spares 300.000 kroner i 2017 og 400.000 i 2018.

By- og Kulturudvalget har samlet peget på besparelser på 23,1 mio. kr. Udover Kulturmaskinen og Vollsmose Kulturhus foreslår politikerne, at Odense Kommune også beskærer eller helt fjerner kommunens tilskud til Dansekompagniet Ingrid Kristensen, Odense Symfoniorkester, de såkaldte frie kulturmidler, samt en række puljer til musik og teater. Endelig foreslår udvalget at nedlægge Carl Nielsen Museet i Odense. 

Ved du noget? Så send os et tip