Fyns største festival for handicappede: - Det gør mig virkelig glad

Torsdag blev Fyns største festival for handicappede, Storebæltfestival, afholdt på de grønne arealer ved Nyborgværkstedet.

Det ubestridte hovednavn ligger helt fast til årets Storebæltfestival. Der er ingen over og ingen ved siden af Kandis på festivalen, som er den største af sin slags på Fyn.

- Jeg glæder mig til, at Kandis kommer på scenen, og så glæder jeg mig til at høre nogle af hans gamle sange og nogle af hans nye sange, siger Nikolaj Jensen, der er en af deltagerne på festivalen. 

Storebæltfestival er Fyns største handicapfestival, og i år er fjerde år, den bliver afholdt. 830 deltagere er torsdag mødt op. 

Hopper og danser og synger

Udover Kandis er navne som Rocazino og flere jam-bands på plakaten. For Nikolaj Jensen er Kandis hovedattraktionen. 

- Jeg hopper og danser og synger med på sange og sådan noget. Og det gør mig virkelig glad, siger han.

Også festivalens leder Flemming Holt Nielsen er klar over, det jyske band med Johnny Hansen i spidsen er populær blandt festivalgængerne. 

- Kandis er et folkekrav, når det kommer til den her festival. Sådan er det. Vi har prøvet et år at lægge Kandis klokken tre. Så udvandrede folk efter deres koncert, så den fejl gør vi ikke igen, siger han. 

Rock og old school

Det er dog ikke alle, der lader sig imponere af dansktopbandet. Daniel Kaarby, der også deltager på festivalen, har en musiksmag, der nærmest peger i den stikmodsatte retning. 

- Dansk musik har nogen det fint nok med, men jeg er mere til engelsk musik. Hård rock, heavy metal, east coast og west coast hip-hop. Old school, siger han. 

Arrangørerne Flemming Holt Nielsen og Ole Skovsbøll afslører, at når festivalen vender tilbage næste år, er Kandis igen på programmet. 

Se hele indslaget fra Storebæltfestivalen herunder. 

 

830 glade festivaldeltagere er i dag samlet under åben himmel i Nyborg for at fyre den af til musik. Storebælt Festival er for handicappede, men festivalen er mere end bare musik.

 

 

 

Oversigt

    Oversigt