Det har de lavet

Det er et entreprenørfirma med stor erfaring, der har budt ind på at bygge Odenses nye Musik- og Teaterhus. Se nogle af de projekter, de har været med i.

Operaen og Skuespilhuset. De har det til fælles, at de er to af hovedstadens mest markante byggerier. Og så har de det til fælles, at firmaet E. Pihl & Søn A.S. har været med til at bygge dem.

Og Pihl skal måske snart stå i spidsen for endnu et spektakulært byggeri. I hvert fald er firmaet med i det konsortium, der som det eneste har budt ind på at bygge Odenses nye Musik- og Teaterhus. Det siger flere kilder til TV 2/FYN.

Konsortiet bliver først officielt præsenteret på et pressemøde onsdag.

Danmarks næststørste

Det er en sand kæmpevirksomhed, der byder ind på byggeriet.

Ud over Operaen og Skuespilhuset står virksomheden også bag en lang række andre byggerier, både i Danmark og internationalt.

Det er Danmarks næststørste entreprenørfirma, og nummer 116 ud af verdens 225 største internationale entreprenørfirmaer.

De har omkring 3300 ansatte på verdensplan, og har lige nu gang i anlægs- og byggeopgaver i 16 forskellige lande.

Oversigt

    Oversigt