I det fynske folks tjeneste

Mor til fire har taget sine børn ud af institution: - Det kan jeg simpelthen ikke byde dem

Mange forældre var til demonstration lørdag rundt omkring på Fyn. - Jeg kan simpelthen ikke stå inde for at aflevere dem, lyder det fra mor til fire, som har taget sine børn ud af institution.

00:13

Mia Bjørnfort har taget sine børn ud af institution, fordi der simpelthen ikke var hænder nok. Video: Natacha Djervad

Forældre med børn i barnevogne, klapvogne og i armene fyldte godt lørdag i fire fynske byer.

Minimumsnormeringer - et loft over antal børn per voksen i landets daginstitutioner. Sådan lyder kravet fra de mange demonstranter. 

Jeg kan simpelthen ikke stå inde for at aflevere dem

Mia Bjørnfort, mor til fire, Ringe

Mia Bjørnfort er mor til fire børn og kommer fra Ringe. Hun var en af de lige knap 1.000 mennesker, der var mødt op i Munke Mose i Odense lørdag. 

For få pædagoger i institutionerne har fået en helt klar konsekvens for hendes familie. Hun har nemlig valgt at tage hendes børn ud af institutionerne for selv at passe dem der hjemme. 

- Det har jeg, fordi vilkårene er blevet så slemme, at jeg simpelthen ikke kan stå inde for at aflevere dem (hendes børn, red.) mere. Det er meget kort og konkret, men det er sådan, det er. Jeg kan simpelthen ikke stå inde for at aflevere dem, siger hun til TV 2/Fyn lørdag til demonstrationen i Odense. 

Og Mia Bjørnfort er ikke den eneste, der bekymrer sig over sine børn, når de bliver afleveret i institutionen om morgenen. Fremmødet til demonstrationerne både i Odense, Nyborg, Assens og Svendborg lørdag viste, at der uden tvivl er mange forældre, der mener, at der skal gøres noget. 

Læs også Forældreopråb fylder de fynske byer: Er der plads til demonstranterne?

Der var dukkede lige knap 1.000 mennesker op til demonstrationen i Munke Mose lørdag.  Foto: Thomas Greve

Børnene ville ikke afsted

For Mia Bjørnfort var det ikke én specifik episode, der fik hende til at tage beslutningen om at hjemmepasse hendes børn. Faktisk var det flere ting, der gjorde, at hun og hendes børn fik nok. 

Det gør jo, at der ikke er flere timer til børnene, og det virker ikke for mig, og det virker ikke for mine børn, og det er jeg nødt til at tage konsekvensen af, fordi ultimativt er det jo mit ansvar, at mine børn har det godt.

Mia Bjørnfort, mor til fire, Ringe

- Jeg ville et eller andet sted ønske, at jeg kunne sige, at det var en enkel lille ting, der gjorde, at jeg mistede tilliden, men det var det desværre ikke. Jeg har børn fra 0 til 11 år, og det er i mange år, at bægeret simpelthen er blevet mere og mere fyldt, fordi jeg har kunnet se, at vilkårene er blevet værre og værre, fortæller moderen til fire og fortsætter:

- Det gør jo, at der ikke er flere timer til børnene, og det virker ikke for mig, og det virker ikke for mine børn, og det er jeg nødt til at tage konsekvensen af, fordi ultimativt er det jo mit ansvar, at mine børn har det godt. 

Faktisk stod det så galt til hos Mia Bjørnfort, at børnene til sidst slet ikke ville i institution - de havde simpelthen ikke lyst.  

Læs også Pædagoger bakker op om demonstration: Så mange voksne bør der - som minimum - være i børnehaven

- Det kan jeg ikke byde den lille

Han har aldrig været ude og kommer heller ikke til at komme det. Det kan jeg simpelthen ikke byde den lille. Det kan jeg bare ikke.

Mia Bjørnfort, mor til fire, Ringe

Selvom moderen til fire fra Ringe har oplevet, at der var alt for få hænder til hendes børn i institutionerne, så slår hun dog fast, at det ikke er en kritik af pædagogerne. 

- Når jeg kunne komme til frokost, og der sad én pædagog til en hel stue, og gik ind på den næste stue, fordi jeg havde to børn i samme institution, og der sad sørme også én pædagog. De gjorde det godt og gjorde, hvad de kunne for at holde børnene i ro, men det er jo ikke sådan, at det skal være. For én voksen til 22 børn er simpelthen ikke ansvarligt, siger Mia Bjørnfort. 

00:30

Mor til fire mener ikke, at det er ansvarligt, at der ikke er flere pædagoger ude i institutionerne. 

Luk video

Hun endte med at tage to af hendes børn ud af institutionen, mens den yngste på halvandet aldrig har sat sine fødder i en. 

- Han har aldrig været ude og kommer heller ikke til at komme det. Det kan jeg simpelthen ikke byde den lille. Det kan jeg bare ikke, siger hun. 

Læs også Slut med at aflevere børn om morgenen - I Odense kommer dagplejen og henter

Finder andre pasningsløsninger

Mia Bjørnfort er ikke den eneste, der ikke vil have sit barn i institution. Fie Due, der er mor til to og bor i Odense, har valgt at sende sin yngste i dagpleje til juni i stedet for vuggestue. 

- Det er et bevidst valg, fordi jeg ikke synes, der er personale nok, der ville kunne holde øje med ham, i de kommunale vuggestuer, siger hun til TV 2/Fyn. 

00:16 Luk video

Også hun er ligesom Mia Bjørnfort og mange andre mødt op til demonstrationen lørdag for at få politikerne til at give flere penge og dermed flere pædagoger til institutionerne rundt omkring i landet. 

- Jo flere der er her og bakker op, jo hurtigere kommer budskabet ud, lyder det fra Fie Due. 

- Jeg bevarer håbet om, at der nok er nogen, der skal lytte. Man kan jo ikke blive ved med at feje det af. Vores børn kan ikke vente. Mine børn kunne ikke vente, så jeg tog ansvaret og tog dem ud, men jeg kæmper stadig, slår Mia Bjørnfort fast.