I det fynske folks tjeneste

Salg for 1,3 milliarder: Det kører fortsat for T. Hansen

Middelfart-koncern tjente 99 millioner kroner sidste år - dog godt hjulpet på vej af en erstatning på 39 millioner kroner. T. Hansen taber dog penge i Norge.

Den fynske koncern T. Hansen fik sidste år et overskud på før skat blev på 99 millioner kroner mod 75 millioner kroner året i forvejen. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Ritzau Scanpix

T. Hansen Gruppen i Middelfart satte ny salgsrekord sidste år.

Det viser det netop offentliggjorte regnskab.

Den Middelfart-baserede koncern, der bl.a. sælger scootere og cykler samt reservedele og tilbehør til biler, knallerter, scootere, mobiltelefoner, campingudstyr, fyrværkeri med mere, omsatte i 2018 for 1,3 milliarder kroner.

Det var 105 millioner kroner mere end i 2017.

Overskuddet før skat blev på 99 millioner kroner mod 75 millioner kroner året i forvejen.

Ledelsen anser under de givne markedsvilkår årets resultat for tilfredsstillende, oplyses det. Også selv om en ekstraordinær erstatnings-indtægt på 39,4 millioner kroner pynter rigtig pænt på overskuddet.

Læs også T. Hansen: Opkøb trak overskuddet ned

I Indeværende år forventer koncernen en let stigende aktivitetsniveau og en uændret samlet indtjening.

Det skyldes bl.a. forventninger til synergieffekterne fra integrationen af Thansen AS, Norge og AD Danmark A/S.

Det norske selskab og det nytilkøbte Esbjerg-reservedelsselskab gav sidste år underskud på henholdsvis 22,5 og 10,5 millioner kroner.

Koncernen beskæftigede 671 sidste år - 46 medarbejdere mere end i 2017.

T. Hansen Gruppen har en egenkapital på 333 millioner kroner.

00:25

Middelfart-virksomheden T. Hansen Gruppen med Bent Jensen i spidsen satte indtjeningsrekord med 134 millioner kroner før skat.

Luk video