Det lune påskevejr fortsætter onsdag

Det bliver næsten lidt sommerligt på Fyn onsdag, hvor der bliver masser af chancer for at komme ud i solskinnet - og det gode vejr fortsætter påsken ud.

Det er endnu en flot, men kold morgen, som venter fynboerne. Fra morgenstunden ligger temperaturen omkring frysepunktet, men ud på eftermiddagen vil den stige til op mod 13 grader - måske endda 15 grader nogle steder.

Derudover holder det tørt og skyfrit med en svag til jævn vind omkring øst. Onsdag aften og natten til torsdag forbliver det klart i vejret, og temperaturerne vil til mellem tre og seks grader.

Det fine vejr onsdag er en forsmag på påskevejret, hvor der på Fyn kan blive helt op til 17 grader i løbet af de kommende dage.  

Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Oversigt

    Oversigt