I det fynske folks tjeneste

Det nye bystyre på plads i Nyborg Kommune

Der blev klappet, da Kenneth Muhs tirsdag aften satte sig i borgmesterstolen i Nyborg Kommune.

00:49

Venstreborgmesteren Kenneth Muhs satte sig tirsdag aften igen for bordenden i Nyborg Kommune. Video: Nicolaj Pedersen

I Nyborg Kommune samlede det nye byråd sig først på aftenen tirsdag.

Og til klapsalver fra samtlige tilstedeværende i byrådssalen kunne Kenneth Muhs fra Venstre atter sætte sig til rette for bordenden.

Alle byrådets fire partier og dets 25 medlemmer er med i den nye konstituering. Og det glæder den genvalgte borgmester.

Læs også Forsker: Derfor tilgav Nyborg Kenneth Muhs

- Det indvarsler at vi står foran en kommende byrådsperiode med at godt afsæt, så at vi kan samle byrådet og stå bag en samlet konstituering, det synes jeg er rigtig, rigtigt stort, sagde Kenneth Muhs.

Kenneth Muhs og Venstre blev valgets helt store vinder. Ikke alene satte Venstre sig på 13 ud af 25 pladser i Nyborg Byråd. Den tidligere major og nu Nyborgs borgmester igennem fire år trak 5.500 personlige stemmer - mere end en fordobling af hans personlige stemmetal fra 2013.

Læs også Muhs i Nyborg rydder bordet: 5.500 personlige stemmer