I det fynske folks tjeneste

Det sidste håb slukket: Intet OL til Alex

Alex Rasmussen overvejer at anke sin dopingdom til en civil domstol i Schweiz, men selv ikke en frifindelse her, vil bringe ham til OL, det fastslår Danmarks Idræts-Forbund overfor Fyens Stiftstidende.

Alex Rasmussen overvejer at anke sin dopingdom til en civil domstol i Schweiz, men selv ikke en frifindelse her, vil bringe ham til OL, det fastslår Danmarks Idræts-Forbund overfor Fyens Stiftstidende.

- OL er desværre slut for Alex vedkommende, siger elitechef Jesper Frigast Larsen til avisen.

Alex Rasmussen blev tildelt karantænen, fordi han tre gange i løbet af 18 måneder ikke havde registreret sine whereabouts korrekt. Det vil sige, at han tre gange ikke har været på det sted, han havde angivet overfor det internationale dopingargentur - og det er et brud på reglerne.

Derfor vil Danmarks Idræts-Forbund heller ikke gå videre med sagen.

- Det fremgår af vores love, og det olympiske charter, at vi i DIF skal efterleve kendelser, der er truffet af CAS. Vi har ikke interesse i at gå uden for idrættens eget retssystem. For os er sagen slut, og vi har ikke noget ønske om - og vi ønsker heller ikke at andre - kører sagen videre i det civile retssystem, siger Jesper Frigast Larsen.

Alex Rasmussen blev i første omgang frikendt, men det internationale cykelforbund ankede sagen.

Ved du noget? Så send os et tip