I det fynske folks tjeneste

Det tjener OB på Utaka

OB kommer til at tjene godt på salget af Peter Utaka.

Fire millioner kroner. Så meget vokser saldoen i OB's klubkasse med salget af Peter Utaka.

OB kommer til at gøre en god handel, når de sælger angriberen Peter Utaka.

Tipsbladet.dk skriver, at OB kommer til at tjene omkring fire millioner kroner på den nigerianske topscorer, når han ryger af sted til den kinesiske klub Dalian Aerbin.

Dalian Aerbin har et vinterbudget på 150 millioner, så der er også råd til at betale for Utaka.

For blot to uger siden var Peter Utaka tæt på et skifte til den franske klub Evian. Angriberens lønkrav var dog for store for franskmændene, der stod klar med en check til OB på lidt under tre millioner.

Nu har OB tjent godt en million kroner ekstra på Utakas franske nej.

Peter Utaka mangler kun de sidste personlige forhandlinger med den kinesiske klub for at kunne skrive under. Det sker i følge tipsbladet.dk formentlig i næste uge.

Ved du noget? Så send os et tip