I det fynske folks tjeneste

Ønsketænkning at få akutberedskab: - Det ville nok være lidt luksus

Langeland har nogle af Fyns højeste responstider, alligevel ved Langelands borgmester Tonni Hansen godt, at det er ønsketænkning at få et akutberedskab.

00:15

Tonni Hansen tager gerne imod et akutberedskab på Langeland. Video: Anders Høgh

I VLAK-regeringens og Dansk Folkepartis udspil om en ny sundhedsreform kom der lovning på to nye akutberedskaber til Fyn. Akutberedskaberne er endnu ikke hverken præciseret eller placeret, men meningen er, at de skal nedbringe responstiderne.

Der er tre forskellige slags akutberedskaber:

Ambulance:

  • En bil som kan transportere patienter. Ambulancen er typisk bemandet med to personer, hvor af den ene har uddannelsesniveau af enten behandler eller paramediciner. Må give nogle typer medicin.

Akutbil:

  • Bil bemandet med paramediciner, som rykker ud til eksempelvis patienter med blodpropper og hjertestop. Må give mere medicin end en behandler- / assistentbemandet ambulance. Akutbilen kan ikke tage patienter med.  

Akutlægebil:

  • Bil med læge og behandler eller paramediciner. Rykker også ud til eksempelvis patienter med blodpropper, hjertestop og andre alvorlige situationer. Må give mere medicin end en ambulance og akutbil. Akutlægebilen kan ikke tage patienter med.
Se mere

Og her kommer Langeland ind i billedet, for øen har nogle af Fyns højeste responstider på helt op til 18 minutter i Bagenkop og Tranekær.

- At responstiderne skal bringes ned er væsentligt for en kommune som Langeland, så et akutberedskab tager vi selvfølgelig gerne imod, siger Langelands borgmester Tonni Hansen (SF).

Borgmesteren er dog godt klar over, at et akutberedskab på Langeland er ønsketænkning.

- Det skal jo hænge sammen med resten af Fyn, og det ville måske nok være lidt luksus.

Vil kunne gøre mere gavn andre steder

I dag har Ambulance Syd én ambulance og én akutbil i Rudkøbing. På stationen er redder Henrik Schakow på vagt. Han mener, at et akutberedskab ville kunne mere gavn andre steder end Langeland.

- Man skal placere dem, hvor der er flest mennesker og dermed størst sandsynlighed for, at der er nogen som har behov for dem. Og så skal de sættes, så de kan hjælpe de tyndtbefolkede områder, eksempelvis hvis man sætter en i Svendborg, så kan den hurtigt komme til Langeland, siger Henrik Schakow.

00:27

Henrik Schakow: Vi er bedst muligt dækket ind med vores akutbil og ambulance.

Luk video

Ifølge Henrik Schakow ville et akutberedskab mere på Sydfyn give større fleksibilitet for vagtcentralen, men for langelænderne vil det betyde de store ændringer i hverdagen.

- Hvis man er uheldig, at der sker flere ulykker på Langeland på en gang, så er beredskabet jo stærkere i Svendborg, hvis den ender der, og så kan man nemmere trække på det. Til daglig, hvor vi kører to-tre ture i døgnet på Langeland, der kommer det ikke til at spille den store rolle, siger Henrik Schakow.

Læs også Sådan ser sundhedsreformen ud på Fyn

Kommer til at tælle akutbilen med

Fra 1. april vil responstiderne på Langeland komme til at se bedre ud. En ændring besluttet i efteråret, om at tælle akutbilens udrykninger med i responstiderne, vil ifølge Henrik Schakow bringe responstiderne ned.

- På papiret vil responstiderne komme til at se bedre ud, men det vil ikke ændre så meget på serviceniveauet, udover at akutbilen får lov at køre til lidt flere opgaver, siger Henrik Schakow.

Imens man kæmper for at få nedbragt responstiden, så glæder Tonni Hansen sig over, at Langeland de senere år har fået etableret et beredskab af frivillige hjælpere. De såkaldte akuthjælpere gør forskellen mellem liv og død, indtil ambulancen når frem.

- Vi er så heldige, at vi har et akuthjælperberedskab af frivillige, som gør en kæmpe indsats. Det betyder, at selvom der sker hjertestop og lignende, så er overlevelseraten høj på Langeland, siger Tonni Hansen.

01:52

Se hele indslaget om de mulige akutberedskaber på Langeland

Luk video