I det fynske folks tjeneste

DF kan ikke love lys: Børn cykler tre kilometer i mørke

Hverken Venstres eller Dansk Folkepartis spidskandidat kan love flere penge til landdistrikterne, som for eksempel kunne give cyklende skolebørn lys på cykelstien.

00:32

De større byer i Nordfyn Kommune får flere og flere indbyggere, mens der er blevet færre og færre i landområderne. 

I de forskellige lokalråd i Nordfyns Kommune efterlyser de flere penge til landdistrikterne. I Veflinge skal børnene for eksempel cykle på en tre kilometer lang cykelsti uden belysning, når de fra syvende klasse skal i skole i Morud. 

- Det virker ikke som om, at politikerne egentlig ønsker, at vi skal have et godt landområde, siger Anne Margrethe Dalsgård, formand for Veflinge Lokalråd.

01:03

Anne Margrethe Dalsgård, der er formand for Veflinge Lokalråd, savner lys på cykelstien til skolen.

Luk video

TV 2/Fyn afholdte fredag debatmøde i Søndersø, hvor borgernes væsentligste problemstillinger blev vendt med kommunens spidskandidater. Til mødet blev det blandt andet debatteret, hvordan man både kan tilgodese landsbyerne og byerne.

Det brændende ønske om mere lys på cykelstien fik dog ikke politikerne til at love lokalrådene noget.

- Jeg kan ikke stå og love lys på cykelstien ovre i Veflinge, men af trafiksikkerhedmæssige årsager, så må det trods alt stadig være bedre at have en cykelsti uden lys end slet ingen cykelsti, sagde Peder G. Svensson, der er spidskandidat fra Dansk Folkeparti.

Jeg kan ikke stå og love lys på cykelstien ovre i Veflinge, men af trafiksikkerhedmæssige årsager, så må det trods alt stadig være bedre at have en cykelsti uden lys end slet ingen cykelsti.

Peder G. Svensson, spidskandidat fra Dansk Folkeparti

Morten Andersen, der er Venstres spidskandidat, havde ikke hørt om problemet med manglende lys på cykelstierne før til debatmødet. 

- Det er jo en prioritering, som man må prøve at tage med ind fremadrettet, sagde han og fortalte, at han ikke lige havde en pose penge med i baghånden. 

Men heller ikke han kunne ustede nogen garantier for lys til børnene, men ville i stedet vente med spørgsmålet til budgetforhandlingerne 2019.

Anne Margrethe Dalsgård fra Veflinge mener ikke, at det er godt nok. 

- Sundhed er jo også noget, at kommunen profilerer sig på, og det er jo ikke særlig sundt, hvis børnene skal køres i skole, fordi der ikke er lys, siger formanden. 

Skal der flere penge til?
Keld Haurholm Nielsen fra Enhedslisten mente dog slet ikke, at landdistrikterne får nok penge.

- De [pengene, red.] skal bruges til at sørge for vores idræts- og forsamlingshuse og andre ting er i orden, og hvis vi for eksempel skal have en legeplads sagde, Keld Haurholm Nielsen.

Får de penge nok [i landdistrikterne, red.]?

- De får de penge, vi har kunnet finde på nuværende tidpunkt, konstaterede Morten Andersen (Venstre) med et buhende publikum fra salen.

Læs også Se eller gense valgdebat fra Nordfyn Kommune

Men det fik Morten Andersen til at opkræve et svar fra Keld Haurholm Nielsen (Enhedslisten) på, hvor pengene til landdistrikterne skal komme fra.

- Jeg mener man skal omprioritere pengene. Vi har jo sådan set penge nok i kommunen, har jeg fundet ud af. Jeg går ikke meget ind for de prestigebyggerier, der er blevet lavet, hallerne blandt andet, svarede Keld Haurholm Nielsen (Enhedslisten), der altså vil tage pengene fra nogle af byernes projekter.

- Det er jo egentlig lidt sjovt at høre, fordi det [hallerne, red.] er jo ikke noget, der kommer kernen af Moruds borgere til gode, det er jo hele oplandet, der også får en glæde af det, sagde Morten Andersen (Venstre).

Dansk Folkepartis Peder G. Svensson mener, at man er godt i gang med at sikre landdistrikternes fremtid. 

- Den positive udvikling, som vi har gang i, skal vi selvfølgelig fortsætte med, siger han og fortsætter:

- Der skal tilføres de penge på området, som en gang nu er nødvendigt, for vi kan jo kun bruge pengene en gang.

19:15

Kommunalpolitikerne debaterer land og by i Nordfyn Kommune. 

Luk video