DF-kritik af trafikkommentar

Kritik af direktøren for "Rådet for Sikker Trafik", der i lørdags på TV 2/FYN  kommenterede på et forslag fra "Landsbyerne i Danmark" om, at unge på 15 år skal have lov at køre på knallert.

Her sagde Anders Rosbo:
- Hvad er det værste: Skal landsbyerne dø, eller skal de unge dø?, spurgte han.

Det citat er faldet Kim Christiansen fra Dansk Folkeparti for brystet, da han mener, at det er en perfid og unuanceret måde at udtale sig på. Nu vil han have Justitsministeren til at forholde sig til, om det er tillidsvækkende, at direktøren for et rådigvende regeringsorgang udtaler sig på den måde.

Anders Rosbo fortæller til TV 2/FYN, at det pågældende interviewbid er sat malplaceret ind i lørdagens indslag.
- Det er taget ud af den sammenhæng, siger han og vil ikke kommentere Kim Christiansens krav til ministeren.

"Landsbyerne i Danmark" vil have sænket aldersgrænsen, så det bliver lettere for unge i udkantsområderne at komme til og fra for eksempel uddannelser.

Oversigt

    Oversigt