I det fynske folks tjeneste

DF kritiserer Fyns Politi

02:30
00:44
01:18
01:35

Dansk Folkeparti kritiserer Fyns Politi for at ansætte Asmaa Abdol-Hamid. Det gør mere skade end gavn, mener partiet.

1 af 5

Dansk Folkeparti kritiserer Fyns Politi for at ansætte Asmaa Abdol-Hamid. Det gør mere skade end gavn, mener partiet.

Fyns Politi har netop igangsat et projekt, hvis mål er at nedbryde barrierer og skabe forståelse mellem Fyns Politi og borgere med anden etnisk og kulturel baggrund.

Fyns Politi har i forbindelse med projektet ansat samfundsdebattør og socialrådgiver Asmaa Abdol-Hamid i to måneder til at indgå i projektgruppen.

-Det har vi gjort, fordi Asmaa Abdol-Hamid kender Vollsmose og befolkningen i bydelen rigtig godt. Det her projekt startes af Fyns Politi, men det er hensigten, at projektet løbende skal både inddrage og engagere kontaktpersoner/ambassadører med anden etnisk baggrund og kultur. Derfor er det helt nødvendigt, at trække på personer, som i egne netværk kan være med til at udvikle den inkluderende dialog, der er skal til, hvis vores projekt skal lykkes, siger politidirektør Poul Løhde, fra Fyns Politi.

Undsiger danske kerneværder

Peter Skaarup, gruppeformand i Dansk Folkeparti og partiets retsordfører, skriver i et debatindlæg i Politiken lørdag.

- Det problematiske her er, at Fyns Politi mener, at en islamist, der åbent undsiger en dansk kerneværdi om ligestilling, som er modstander af ytringsfriheden og som opfordrer til angreb på udstationerede danske soldater, er blevet ansat til at kommunikere og "bygge bro" til kriminelle indvandrermænd og drenge, skriver Peter Skaarup.

Peter Skaarup opfordrer Fyns politi til at omgøre deres beslutning om at ansætte Asmaa Abdol-Hamid. Han vil også rejse sagen over for justitsminister Morten Bødskov, Soc.dem.

- Ansættelsen af Asmaa Abdol-Hamid viser, at nogle dele af embedsapparatet ganske enkelt ikke forstår, hvilken fare ekstreme muslimer udgør, og da slet ikke, hvordan man håndterer unge kriminelle, skriver Peter Skaarup.

Se TV 2/Fyn klokken 19.30

I TV 2/FYNs udsendelse klokken 19.30 uddyber Alex Ahrendtsen fra Dansk Folkeparti kritikken og politidirektør Poul Løhde fra Fyns Politi svarer på kritikken.

Ved du noget? Så send os et tip