I det fynske folks tjeneste

DF kritiserer Svendborg Kommune i Adam-sagen

tina petersen

Dansk Folkepartis Tina Petersen kritiserer Svendborg Kommune, efter det er kommet fra at faderen, der kidnappede sin søn Adam til Syrien, nu kan få samvær uden opsyn med sønnen.

4-årige Adam fra Svendborg blev i september sidste år kidnappet af sin far til Syrien. Efter to uger og en intens indsats fra blandt andet myndighederne lykkedes det Adams mor at få ham hjem til Danmark igen.

I en dokumentar kunne TV2 mandag aften afsløre, at Adams irakiske far nu får tildelt uovervåget samkvem med sønnen.

- I den forbindelse efterlyser jeg handling fra Svendborg Kommune. Jeg ved jo, at kommunen er i dialog med statsforvaltningen omkring den her sag, mener Tina Petersen.

Tina Pedersen er MF for Dansk Folkeparti og desuden medlem af kommunalbestyrelsen i Svendborg. Hun mener også at kommunen har været for langsom til at hjælpe Adam og hans mor med de følelsesmæssige efterreaktioner på bortførelsen.

- Jeg vil have at vide præcis hvad Svendborg Kommune har tænkt sig med hensyn til at hjælpe den lille familie, siger hun.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.