I det fynske folks tjeneste

DF: Luk moskeer, der opfordrer til ulovligheder

00:33

Folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti, Alex Ahrendtsen. Foto: Jørgen Hansen

Dansk Folkepartis Alex Ahrendtsen vil tage drastiske metoder i brug efter TV2s afsløringer af imamers kontroversielle rådgivning.

- Der er ingen grund til, at de moskeer opererer i frihed. Dem skal vi lukke!

Alex Ahrendtsen er slet ikke i tvivl om, at der skal slås hårdt ned på moskeer, hvor der opfordres til ulovligheder. 

Hans reaktion kommer efter TV2s afsløringer i dokumentarserien "Moskeerne bag sløret".
Her er det blandt andet kommet frem, at en imam fra Odense opfordrer til socialt bedrageri. De skjulte optagelser, der bliver vist tirsdag aften, viser, at imam ved moskeen på Ørbækvej, Abu Hassan, uopfordret fortæller et par, hvordan de kan få en gratis bolig ved at lyve overfor Borgerservice.

I går valgte Odenses konservative social- og arbejdsmarkedsrådmand, Steen Møller, at melde imam Abu Hassan til politiet. Men Alex Ahrendtsen, der også er medlem af Folketingets kirkeudvalg, ønsker at gå skridtet videre.

- Vi kan lukke dem i henhold til grundlovens paragraf 78, hvor der står at intet må læres, der strider imod sædeligheden og den offentlige orden. Og så skal vi sende de imamer ud af landet, hvis de ikke har statsborgerskab.

 

05:05

Se hele interviewet med Alex Ahrendtsen.

Luk video

 Der er syv moskeer på Fyn med tilknytning til forskellige retninger indenfor islam. På kortet herunder kan du se mere info om de enkelte steder.

 

 

 

Ved du noget? Så send os et tip