DF: Skoleforslag racistisk

Et forslag fra Odense Kommune om at opdele skoleelever efter etnisk baggrund vækker politisk harme. Apartheid og racisme er nogle af de ord, som forslaget får med på vejen.

Ladt i stikken

Torsdag fortalte TV 2/FYN, at Børn- og Ungeudvalget i Odense Kommune forslår at opdele elever efter etnicitet. Men Dansk Folkeparti afviser klart den opdeling.

- De to-sprogede med gode danskkundskaber bliver da ladt i stikken. De bliver fordelt alene fordi de hedder Ali eller Tobias fra Tyskland. Det går jo ikke. Det er simpelthen forkert. Det forslag skal af bordet, lyder det fra Alex Ahrendtsen (DF).

Formålet med at opdele efter etnicitet er at undgå skoler med stor overvægt af elever med anden etnisk baggrund end dansk.

Apartheid

- Hvis vi fra Dansk Folkeparti havde stillet det forslag, så var vi jo blevet anklaget for racisme, siger Alex Ahrendtsen.

Også Carina Christensen mener, at forslaget er ude af proportioner:

- Det er jo apartheidlignende tilstande, man er ved at snige ind ad bagdøren. Jeg er ret rystet over, at det er et forslag, som tilsyneladende er godkendt i Undervisningsministeriet.

Oversigt

    Oversigt