DF vil skærpe kampen mod hashklubberne

Alene i år har Fyns Politi måttet lukkethashklubber 11 gange i Odense. Dansk Folkeparti vil nu skærpe kampen.

- Der er en procedure, der skal følges med at vi først skal observere, vi skal skrive nogle sager, vi giver en advarsel, vi observerer igen, skriver nogle sager, og når vi langt om længe får lukket en hashklub, så er der nogle af de her personer, de har så åbnet en - enten i samme gade eller et andet sted i byen, siger chefpolitiinspektør John Jacobsen.

Politiets nærmest endeløse kamp for at lukke hashklubber koster mange ressourcer. Derfor foreslår Dansk Folkeparti nu at ændre lovgivningen, så et forbud - udover at følge en adresse - også skal følge en person.

- Problemet med den nuværende lovgivning er jo, at politiet ikke kan gå ind og sige til bagmanden "Ole Hansen": Du må ikke åbne flere hashklubber. Du får en dom eller hvad ved jeg. Han kan, dagen efter den er blevet lukket, åbne en ny et andet sted, siger MF Alex Ahrendtsen (DF).

Oversigt

    Oversigt