I det fynske folks tjeneste

Landsstævne til Svendborg: Ansøgning er sendt

05:55

Et enigt byråd i Svendborg har sendt en ansøgning af sted for at blive vært for Landsstævnet i 2021. Tidligere i dag var viceborgmester Henrik Nielsen og efterskoleforstander Michael Bjørn i studiet. Henrik Nielsen tror, at Svendborg har en realistisk chance for at blive udvalgt.

1 af 3

Forberedelserne til at få DGI Landsstævnet til Svendborg er allerede gået i gang. Ansøgningen til værtskab blev nemlig sendt afsted torsdag.

Der er enighed i Svendborg om, at Landsstævnet i 2021 skal afholdes i byen. Ansøgningen til DGI  er sendt, og nu kan forberedelserne gå i gang. Allerede til november besøger udvælgelseskomiteen byen, hvor de skal se på de muligheder, Svendborg kan tilbyde. 

1. viceborgmester Henrik Nielsen, (C), er overbevist om, at Svendborg har lige dét, som DGI leder efter: 

- Jeg tror på, at når udvalget selv har set de faciliteter, som vi har i Svendborg og mødt den engagerede opbakning vi har fra alle sider, så er de ingen tvivl om, at Svendborg vil være det rette sted, at afvikle Landsstævnet 2021, siger Henrik Nielsen, der også som formand for Erhvervs-, beskæftigelses og kulturudvalget har det politiske ansvar for Landsstævnet.

Læs også Jubel i Svendborg: Landsstævnet er rykket nærmere

Det er ikke kun hele byrådet, som bakker op om, at begivenheden skal til Svendborg. Både erhvervslivet og idræts- og kulturlivet er klar til at gøre deres for at skabe de bedste rammer for landsstævnet. 

- Det vil helt sikkert give et boost til byen, og jeg er sikker på, at alle deltagerne kan se frem til nogle gode dage i Svendborg og omegn, siger Mogens Balle Jørgensen, formand for Shopping Svendborg.

Læs også DGIs verdenshold gæstede Fyn

Viceborgmester Henrik Nielsen fremhæver, at DGI får en stærk og loyal samarbejdspartner ved at placere landsstævnet i Svendborg.

- Vi vil arbejde målrettet på at skabe en bæredygtig begivenhed med fokus på fællesskab og det gode liv og i respekt for natur og miljø. Sammen kan vi skabe en oplevelse for livet – både til gavn for Svendborg, DGI og landsstævnet i 2021, siger viceborgmester Henrik Nielsen.

Se hvornår DGI's Landsstævne sidst var på Fyn: 

1862: København – 103 deltagere

1862: København – ca. 200 deltagere

1865: København – ca. 200 deltagere

1869: Horsens – ca. 2.200 deltagere

1881: Nyborg – ca. 4.100 deltagere

1894: Odense – ca. 3.700 deltagere

1901: København – ca. 2.900 deltagere

1908: Silkeborg – ca. 4.500 deltagere

1921: Fredericia – ca. 4.700 deltagere

1928: Dybbøl – ca. 8.000 deltagere

1935: Ollerup – ca. 13.000 deltagere

1947: Odense – ca. 15.000 deltagere

1954: Odense – ca. 13.000 deltagere

1961: Vejle – ca. 13.000 deltagere

1966: Aarhus – ca. 13.000 deltagere

1971: Holstebro – ca. 15.000 deltagere

1976: Esbjerg – ca. 23.000 deltagere

1981: Slagelse – ca. 18.000 deltagere

1985: Odense – ca. 28.000 deltagere

1990: Horsens – ca. 23.000 deltagere

1994: Svendborg – ca. 41.500 deltagere

1998: Silkeborg – ca. 45.000 deltagere

2002: Bornholm – ca. 15.500 deltagere

2006: Haderslev – ca. 26.000 deltagere

2009: Holbæk – ca. 21.000 deltagere

2013: Esbjerg – ca. 26.000 deltagere

2017: Aalborg 

Hør mere om planerne for at få Landsstævnet til Svendborg, når 1. viceborgmester Henrik Nielsen gæster vores kanal kl. 16.10. 

Ved du noget? Så send os et tip