-
DHGs volley-damer skal 17. december spille pokalfinale mod enten Holte eller HIK Ålborg. Det blev en realitet torsdag aften, da DHG besejrede Rosenlund Volley med 3-0 (28-26, 25-19, 25-16).
Træner stopper
Træner Jeppe Haugaard kan samtidig glæde sig over, at han nu udelukkende skal koncentrere sig om netop DHGs damer. Indtil i går havde den unge træner ansvaret for både kvinder og mænd, men han er med øjeblikkelig virkning og efter eget ønske stoppet som herre-træner.
Nu skal DHG til gengæld ud for at finde en ny herretræner. Holdet skal spille pokalsemifinale mod Holte lørdag 23. november. Indtil videre vil Thomas Lyø overtage styringen fra bænken.