Diætister skal erstatte fedmeoperationer

Ud med fedmeoperationer og ind med diætister. Sådan lyder forslaget fra Lasse Krull Petersen, der vil have diætister ind i fremtidens lægehuse. 

Den tidligere byrådspolitiker og nu konservative spidskandidat til en plads i Region Syddanmarks Regionsråd tager afsæt i sin egen erfaring: Med hjælp fra en diætist røg kagerne ud og ind kom masser af sund mad. På den måde har han tabt 40 kilo på et år.  

"Det er vigtigt, at det er nemt tilgængeligt at komme til en diætist. Det er ikke noget, man skal lede med lys og lygte for at få fat i," forklarer den nu slanke politiker.  

Hans forslag bliver bakket op af de praktiserende læger. 

"Når man spørger lægerne om, hvem de gerne vil have bedre adgang til at henvise til, så er det netop diætisterne," fortæller Henrik Dibbern, der er næstformand i de praktiserende lægers organisation.

Oversigt

    Oversigt