I det fynske folks tjeneste

Dieseltyve taget på - næsten - fersk gerning

To dieseltyve var på spil ved Middelfart i nat. Nu efterlyser Fyns Politi et gerningssted.

To formodede Diesel-tyve blev natten til torsdag standset på Strib Landevej. I bilen havde de 125 liter diesel i 5 store dunke.

To Littauske unge på 21 og 25 år blev standset på Stib Landevej klokken 03.00 natten til torsdag. I deres fiat varebil lå 5 plastic-dunke med diesel.

- Da patruljen standser bilen, lugter begge formodede gerningsmænd kraftigt af diesel. Det viser os, at de har håndteret brændstoffet, siger vagtchef ved Fyns Politi Thomas Bendtsen til tv2fyn.dk.

Mangler gerningssted

Hvor de to formodede dieseltyve har stjålet brændstoffet ved Fyns Politi ikke. Derfor efterlyser de nu virksomheder i Middelfart-området, der mangler 125 liter diesel.

Har du oplysninger i sagen, kan Fyns Politi kontaktes på telefon 114.

Ved du noget? Så send os et tip